For ottende år i træk kører NorthSide for fuld udblæsning i Århus, og I år er de største navne større end nogensinde. Dette er i så høj grad, at de har valgt at koge headliner-sektionen ned til blot 3 bands, og endvidere har de booket rigtig mange danske kunstnere, som muligvis trækker flere folk. Det har været lettere kontroversielt, da de i samme omgang har skruet ned for antallet af mindre kendte internationale navne. Tidligere har de booket lettere ukendte navne som RY X, Twin Atlantic, Mount Kimbie og Carl Barat & the Jackals fra udlandet, og det samme er ikke rigtig sket i år. De har valgt at spille spillet sikkert, men i den sammenhæng har de skaffet nogle af de vildeste navne i verden.
15 - Mando Diao
Dette er nok et af de mere ukendte internationale navne, der skal spille på NorthSide i år. De er det første band, der spiller om søndagen, og det skal nok blive en kickstart af proportioner. Mando Diao er et dybt charmerende svensk garagerockband, der har nok energi til hvis de skulle spille samtlige koncerter på festivalen. Det bliver dog komprimeret ned til en enkelt koncert, som dog nok skal sparke solidt gang i den lille røde scene, selvom deres lyd sagtens ville kunne fylde et stadion. Det er musik, man bare bliver glad i låget af.
14 - The Kills
Ja, NorthSide har godt med garagerock, og mens Mando Diao er et solidt orkester, så er The Kills en stærkere booking. Dels grundet forsanger Alison Mossheart, der har en stemme, der er helt perfekt til deres stilart, dels grundet den virkelig stærke sangskrivning, der har mere dybde end megen anden garagerock. Derudover er bandets scenefremtoning ret stærk, hvilket man let kan få en fornemmelse for ved at browse live-optrædener på YouTube, og de har et bagkatalog, der siger spar 2. Trods en ret spinkel besætning ar de en fyldig lyd, der nok skal ramme hele Ådalen. De har ikke været i Danmark siden 2008, så hvis man er til deres dejlige, rå omend fine lyd, så skal man absolut sætte kryds lørdag kl. 17:45 ved Green Stage. Og hvis man ikke nåede at få sin NorthSide-billet, kan de ses i Vega dagen forinden.
13 - The Afghan Whigs
NorthSide booker altid et par få navne, der kan vække en smule nostalgi, og sådan et band kunne fx være The Afghan Whigs, men vi har på ingen måde at gøre med de helt billige nostalgi-point, for det var jo ikke fordi gruppen nogensinde havde store hits. De lavede bare solid alternativ rock- og grunge-musik, der kom til at udgøre nogle glimrende plader. Det er ikke det band, man oftest hører folk omtale, når de snakker om de klassiske alternative bands fra 90'erne, men de holder fandeme, og deres nye plader er faktisk også glimrende. Hvis du ikke kender dem men holder af bands som Nirvana, Smashing Pumpkins eller Dinosaur Jr., så tjek deres klassiske plader ud, og se endelig frem til deres koncert på Red Stage. Hvis man ikke er så meget til Afghan Whigs, kan man oplagt få set danmarks store popstjerne MØ, der spiller samtidig, men hvis man har været ofte på NorthSide, overlever man sikkert at gå glip af endnu en MØ-koncert
12 - Richard Ashcroft
Urban Hymns af The Verve er muligvis en af de bedste, mest dybtfølte plader i hele britpop-bølgen, og Richard Ashcrofts optræden som bandets forsanger er en stor del af årsagen. Jovist, sangskrivningen er også en væsentlig faktor, og mens Ashcroft også ofte var en del af dette i gruppen, har hans sangskrivning nok ikke været nær så stærk på solopladerne. Hans stemme lyder dog stadig forbavsende godt, og han kan med sin charmerende vokal gøre sange levende som få andre. I følge setlist.fm spiller han ofte gamle Verve-klassikere, men jeg glæder mig ligeledes til at se, om han i en live-sammenhæng kan give sit solomateriale nyt liv i Ådalen.
11 - James Blake
Trods hvad man kunne forvente af James Blake, der ellers kan synes meget aflukket og indadvendt, er han faktisk en glimrende livekunstner, der bl.a. gav en fremragende koncert i Falconer Salen for et par år siden. Hvis man kan lade sig forføre af hans musik på plade, er det ikke svært også at blive forført live. Blakes blanding af stemningsrig elektronisk musik og alternativ R&B er betagende og smuk, og han rider ganske elegant på den hårfine grænse, hvor han formår at være både indadvendt og charmerende. Blake har heldigvis har fået lov til at spille lidt hen ad aftenen, selvom det nok stadig vil være lyst i denne sommertid. Hvis man finder Blake for melankolsk, kan man også nyde en god dosis dansk singer/songwriter-musik fra Katinka, der samtidig indtager den lille scene.
10 - Agnes Obel
Jeg har kendt til denne danske art pop-kunstner i en del år, men det var først da jeg engang i 2013 hørte nummeret The Curse på P6 Beat, at jeg for alvor fik øjnene op for hende. Derefter fik jeg lyttet til begge hendes albums, og de er virkelig stilfulde og smukke værker. Jeg har dog aldrig fået set denne vidunderlige kunstner live, så jeg er glad for at få muligheden på NorthSide. Hendes nyeste album, Citizen of Glass, er en mere aparte og melankolsk oplevelse end tidligere, så jeg er spændt på at se, hvordan hun håndterer det i en live-sammenhæng.
9 - 2manydjs Live
Her har vi endnu et navn et navn, mange nok ikke kendte før NorthSide satte dem på plakaten, herunder jeres undertegnede. Jeg har siden både lyttet en del til dem og læst en del om deres originale liveshows, som det er svært at finde særlig gode videoer af, så jeg må blot vente i spænding. Men fra den smule jeg har set, ser det helt genialt ud, og når jeg undersøger deres historie, bliver jeg ret fascineret af dem. De var nogle af de allerførste moderne mashup-musikere, og de banede vejen for meget af den moderne mashup-musik, vi kender i dag, og når jeg hører det, så synes jeg virkelig stadig, det holder godt, markant bedre end mange af de kække YouTube- og Soundcloud-mashups, der mest af alt kører på genkendelsværdien. 2manydjs laver blot virkelig solid elektronisk musik, hvor de "tilfældigvis" bruger rekontekstualisering af allerede eksisterende værker til at danne helt nye lydbilleder. De ved fandeme, hvad de laver. Hvis man vil afslutte dagen på en lidt mere intim måde, giver WhoMadeWho, et af danmarks bedste livebands, koncert samtidig på den lille scene, og det skal nok blive til en god omgang alternativ dance.
8 - Suspekt
For to år siden så jeg - som så mange andre - Paul McCartney på Roskilde Festival, og det var så stor en oplevelse, at jeg ikke kunne håndtere mere musik derefter. Koncerten, der kom efter Paul McCartney, fik dog til sidst næsten lige så meget omtale og rosende anmeldelser. Det var den danske rapgruppe Suspekt, der fik lov til at lukke Orange Scene, og der var nærmest total enighed om, at det var en af festivalens højdepunkter. Jeg gik desværre glip af det, men det skal ikke ske i år, hvor Suspekt forhåbentlig også levererer et show af sådanne proportioner, når de spiller kl. 1 om natten. Rune Rask er muligvis landets bedste hip hop-producer, og mens rapperne Orgi-E og Bai-D kan svinge lidt mere i kvalitet, så er de, når de er bedst, bundsolide ordsmede, hvis rim kan være både morsomme, stærke og mindeværdige. Sort Sol, der spiller samtidig, er også en virkelig fed booking, men hvis man ligeledes skal se dem på Roskilde Festival, ville jeg nok vente til der, da det nok bliver en noget mere spektakulær optræden.
7 - Ride
Den indadvendte shoegaze-genre, der slog igennem i Storbritanien i 90'erne har givet os nogle af verdens bedste albums. Indenfor den genre, er der tre bands, man typisk fremhæver som de helt store: My Bloody Valentine, Slowdive og Ride. My Bloody Valentine gav en glimrende koncert i Vega for et par år siden, og Slowdive har man i år mulighed for at se på Roskilde Festival. Ride er nok den mindst kendte af de tre grupper, men de er stadig fremragende, og deres plader Nowhere og Going Blank Again er enormt vellykkede helhedsoplevelser, der sagtens kan konkurrere med Slowdives og My Bloody Valentines bedste plader. Det er solidt, stemningsrigt håndværk, og mens man kunne håbe, at Ride ville få den lille scene, så skal det nok stadig blive en fænomenal oplevelse på Blue Stage. Hvis man vil have en mere afdæmpet koncert, kan man samtidig se islandske Helgi Jónsson give folk-koncert på Red Stage.
6 - Run the Jewels
Når det gælder hip hop, er det svært at pege på en gruppe, der er lige så konsekvent med hensyn til kvalitet, som Run the Jewels er. De kunne lave en plade, hvor instrumentationen kun bestod af kattelyde, og det ville være et fedt album. Hov vent, det gjorde de rent faktisk, og den plade holder fandeme, også selvom udgaven uden kattelydene nok stadig er at foretrække. Endvidere står de altid bag sindssyge koncerter, og til koncerten på Roskilde i 2015 var publikum vildere oplevelse end til mange metalkoncerter. El-P og Killer Mike er legendarisk dygtige som både musikere og entertainere, og der er god grund til at se frem til at få oplevet dem på NorthSide 2017.
5 - The Prodigy
The Prodigy er et af verdens mest fandenivoldske EDM-grupper. De konstruerer faktisk tit deres sange, så de minder lidt om metal. De første par takter af en The Prodigy-sang, kan man være lidt i tvivl om, hvorvidt det er dem, eller om det er Rob Zombie. Ligesom The Chemical Brothers, der gav en fantastisk koncert på NorthSide sidste år, stammer The Prodigy fra den britiske big beat-bølge fra 90'erne, men det er ikke det eneste, de to duoer har til fælles - de er nemlig også begge berygtet for helt spektakulære sceneshows. Derudover er The Prodigys musik endnu mere aggressiv og mørk end tilfældet er med The Chemical Brothers, så dansefesten bliver om muligt endnu vildere blandt publikum end sidste år.
4 - Bisse
Bisse blev først rigtig opdaget af offentligheden, da han blev annonceret til sidste års Roskilde Festival, og musikentusiaster landet over blev med god grund meget hurtigt totalt forelsket i ham. Han er en artsy, excentrisk, genrefusionerende singer/songwriter, der er inspireret af lige dele Kendrick Lamar, Scott Walker og C.V. Jørgensen. Han er enormt produktiv, og hans albums er meget varierede i stil, selvom hans farverige tekstunivers altid bringer de mange forskellige musikalske stilarter sammen. Til årets udgave af P6 Beat Rocker Koncerthuset gav han et kort set, og da var han et af de absolutte højdepunkter. Nu glæder jeg mig så til at opleve ham i en koncert af fuld længde. Hvis det bliver bare halvt så godt som den lille smagsprøve, jeg fik, så skal det nok blive mindeværdigt.
3 - Primus
Når det gælder bassister, er der få, jeg holder lige så meget af som Les Claypool, den bindegale troldmand bag basguitaren i funk-metal-bandet Primus samt et utal af andre grupper, oftest med hans eget efternavn i bandnavnet. Man kan let blive inciteret af deres fjollede, barnlige omend latterligt kompetente musik. De var et af de første prominente grupper til at lave funk-metal, men selv til den dag i dag er der få, der lyder som dem. Deres humor er bizar, nærmest nær noget Frank Zappa kunne lave, og alle tre medlemmer er mestre på deres instrument, også selvom Claypool plejer at få al opmærksomheden. Man må håbe, at deres skøre musikstil ikke skræmmer alle festivalgængerne væk, men de, der bliver, kommer i hvert fald til at få en på opleveren. Om ikke andet giver Peter Sommer sikkert også en glimrende koncert på Red Stage samtidig.
2 - Frank Ocean
Det her er en af de bookinger, alle taler om. Især nu, hvor det ikke engang lader til at være sikkert, at Frank Ocean i det hele taget skal optræde. Han har allerede aflyst en del datoer på sin kommende turne, og lige nu ser det ud til at NorthSides publikum kommer til at være de første til at få smag på hvordan sangene fra den mesterlige plade Blonde lyder live. Det gør det kun endnu mere spændende, at aflysningerne skyldes showproduktionen. Så begynder fantasien virkelig at skride frem, for der må da godt nok være noget vildt i vente, hvis produktionen kan udskyde turneen to gange. Er det mon en visuel oplevelse a la Endless, vi bliver præsenteret for live? Man bliver virkelig spændt. Desværre bliver man også spændt på, om det i det hele taget bliver til noget. Jeg håber virkelig meget på, at vi får set ham, for Frank Ocean er en kunstner, der kan give mig en klump i halsen og få mig til at tænke over mange forskellige facetter i livet. Der er virkelig meget nuance i hans musik, og jeg bliver altid gladere for et af hans numre efter en gentagen gennemlytning.
1 - Radiohead
Radiohead har i mange år været det mest ønskede band til NorthSide - den største konkurrent var nok netop Frank Ocean. Og det er let at se hvorfor. De har været banebrydende i forhold til alternativ rock, elektronisk musik, indie-pop, ja de har rørt så mange forskellige afkroge af musikken, og altid har de gjort det med et innovativt, kreativt blik og sans for finesse. Der er få bands, der i samme grad som Radiohead, har formået at lyde så friske et kvart århundrede inde i deres karriere. Uanset om de skulle spille den mørke elektroniske musik fra Kid A, de episke guitareskapader fra OK Computer, de poppede rocknumre fra The Bends eller den organiske melankoli fra A Moon Shaped Pool, så har Radiohead en diskografi, de færreste kan hamle op med. Det er derudover mange år siden, at Radiohead sidst gav koncert her til lands, så det er uden tøven, at jeg udnævner Radiohead til det absolut vigtigste at få set på NorthSide i år.