
Royal Arena
Organiseret af Live Nation
photo : Savas Karakaplan
Det kommer legende let til Sting, han er i den grad elsket for sin
karisma og sine mangfoldige hits. Det veloplagte publikum var
klar til verdensstjernen, og der skulle ikke meget til at begejstre.
Indsatsen var desværre lagt derefter.
Når det er sagt, så var der bestemt øjeblikke, hvor bandet ramte
en ren nerve. Det første løft kom i det 5. nummer: ”English man
in New York”, hvor bandet svingede på den helt fede måde, og
publikum sang med. Generelt lykkedes det kun for bandet at
groove, når der var interaktion med publikum. Resten blev blot
afspillet som en live pladespiller med et flot cover. ”English man
in New York” efterfulgtedes af ”Every little thing she does is
magic”, hvor Sting løftede Royal Arenas tag endnu et par
minutter, før en jævn kedsomhed slog ind. Sting havde kontakt
til sit publikum og kunne med ”Messages in a bottle” og
publikumsinteraktion endnu engang få bandet til at performe, og
salen til at løfte. Den sidste halvdel af koncerten var klart bedre
end første.
Sting var afsted med b-holdet, idet Herbie Hancock har taget
noget af a-holdet med sig på tour.
Guitar: Dominic Miller
El guitar: Ruffus Miller
Kor og percussion: Joe Sumner
Trommer: Josh Freese
Harmonika: Percy Cardona
Koncerten startede ganske smukt med Sting alene på scenen med sin guitar, hvorefter Stings søn, opvarmningssolisten Joe Sumner tilsluttede sig. Efter første nummer gav Sting
respektfuldt scenen til sønnen. Joe har sin fars signatur på stemmen, men mangler faderens sangskrivningstalent og karisma. Han stod modigt alene på scenen med sin guitar og
manglede et backing band. Hans afslutningsnummer: ”Two Sisters” var godt, så jeg måtte lige tjekke en ekstra gang, at han selv havde skrevet det. Resten af aftenen fik man nok af Joe. Han fik for meget sceneplads under Stings koncert. Det havde virket godt, hvis han var 12 år, men ikke som 40-årig.

Sting forkælede med hele 23 numre i et mix af hovedsageligt ældre Sting/Police hits, men også nye numre:
1. Synchronicity II
2. Spirits in the material world
3. If I ever lose my faith in you
4. Spirits in the material world
5. English man in New York
6. Every little thing she does is magic
7. Mad about you
8. Fields of gold
9. Shape of my heart
10. Petrol head
11. She's too good for me
12. Message in a bottle
13. Ashes to ashes (David Bowie)
14. 50.000
15. Walking on the moon
16. So lonely
17. Desert Rose
18. Roxanne
19. Ain't No Sunshine (Bill Withers)
Ekstra
20. Next to you
21. I can't stop thinking about you
22. Every breath you take
23. Fragile
Sting holder sig formidabelt af en snarligt 66-årig. Han stjal mange hjerter den aften med sin rolige balancerede stil og skæve smil. I det første nummer svigtede stemmen lidt, og jeg spekulerede, om han var syg, og om Joe var med for at dubbe stemmen. Stings stemme viste sig resten af aftenen at være i overraskende god form, og fejlede kun få øjeblikke under Roxanne. Koncerten ramte ikke lige i hjertet, men det var en bestået præstation.
