top of page
Søg
  • Forfatters billedeNORDICA Live Magazine Live Is Real

50 CENT , 20 år efter - Holder det stadig?


50 CENT

SUPPORT: BUSTA RHYMES

30. SEPTEMBER

ROYAL ARENA

Foto: Chavez

Anmelder: Christian Dorn


 

50 cent udgav debut albummet Get rich or die trying 20 år siden. I min optik var timingen perfekt. Det var noget nyt, noget friskt på hip hop scenen. Hele albummet var og er fedt. Kvaliteten af 50 cents musik er så gradvist faldet væsentligt og i noget tid har hans fokus ligget på film og tv-produktion. Det gør noget ved musikkreativiteten.

Han har rap veteranen Busta Rhymes med på denne verdens turne. Busta Rhymes var i Danmark i sommers og leverede en pinlig koncert på Roskilde festivalen. Jeg håber vi ser noget andet i aften fra begge af rap veteranerne.

 

Udenfor Royal arena er der allerede masser af mennesker og god stemning. Det er folk i alle aldre og sågar forældre med deres teenage børn.

50 cent i lang tid har lagt fokus på film og tv-produktion og ikke musik. Hans sidste par albums har bestemt ikke imponeret undertegnede.

Nu skal der tankes øl op, køerne er desværre lange og jeg må væbne mig med tålmodighed. Endelig er der blevet fyldt lidt op og jeg entrerer et udsolgt Royal arena. Stemningen er i top og BustaRhymes går 30 min forsinket på. Det er folk ligeglade med,stemningen er høj og han gør sit for at varme op til 50 cent.

Lyden i royal arena er ikke særlig god. Den massive bass rammer en hårdt i mellemgulvet, som den egentlig også skal til en hip hop koncert. Minusset er bare, at den overskygger de fleste andre nuancer i Busta Rhymes hits som Break your neck og Ante up. Busta Rhymes er stadig hurtig med rimene, men sveden driver af ham, som havde han løbet et halvmaraton en varm sommerdag og vi snakker efter kun 2 numre. Kondien er nok ikke hvad den har været. Men - han får varmet Royal Arena godt op og har god publikumskontakt trods alt.

Tid til hovednavnet.  

50 CENT

Der er godt med lir og visuelle effekter på scenen. 50 cent kommer på scenen i lysshow hvor han bliver fremstillet som gud af hip hoppen. Meget dramatisk og pompøst og en anelse corny. Anledningen til 50 cent er på tour er som nævnt før 20 årsjubilæum for hans virkelig gode Dr Dre producerede debut. Nå - Spørgsmålet er så hvor meget spiller han fra det album. Forhåbentligt meget.

Det bliver heldigvis også til en del sange fra albummet. Især Manymen, Patiently waiting og Backdown leverede varen. 50 cent er dog ingen super showman, han dingler lidt kluntet rundt på scenen og ligner en der har det meget varmt, måske samme kondi som Busta Rhymes. Der var heller ikke vildt meget publikumskontakt fra 50 cent eller de to hype men Tony Yayo og Uncle murda, men indtagelsen af fadøl og shots er heftig blandt folk, så det er måske ikke så vigtigt. De vil have hits. Det får de også og det bliver den forfærdelige Candyshop, Baby by me og det ikoniske hit In the club. Alt dette tilsat et energisk backing band, dramatisk koreografi af danserne og en masse konfetti, sætter punktummet over en aften fyldt med gode momenter og mindre gode momenter. Lydmæssigt blev det måske en lille tand bedre under 50 cent i for hold til Busta Rhymes.

Om 50 cent og hans musik stadig er relevant er op til den enkelte. Jeg synes dog at sangene fra hans debutalbum stadig var gode, de andre numre og den yderst dramatiske og oppustede scenografi, ikke så meget.  

Sætliste

1. I'm On Some Shit

2. What Up Gangsta

3. I Get Money

4. Hate It or Love It

5. If I Can't

6. Magic Stick

7. Hustler's Ambition

8. How We Do

9. P.I.M.P.

10. Candy Shop

11. Disco Inferno

12. Window Shopper

13. Best Friend

14. 21 Questions

15. Just a Lil Bit

16. Big Rich Town

17. The Woo

18. Ayo Technology

19. Down on Me

20. Baby by Me

21. Many Men (Wish Death)

22. I'm the Man

23. In Da Club

Ekstranumre

24. Hate Bein' Sober

25. Patiently Waiting

26. Cuffin Season

27. Major Distribution

28. Back Down

29. Southside

30. I'll Whip Ya Head Boy

 

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page