top of page

BAEST i Vega

  • for 3 timer siden
  • 3 min læsning

2026-04-24 – BAEST i Vega

 A Colossal Night

Af Jens Jakobsen

Foto : Savas


Livløs

Der var lagt op til noget af en aften i Vega med gårsdagens lineup med Livløs, Coffin Feeder og Baest. Og allerede når Livløs gik på kl. 19.30 var der et meget fint fremmøde. Oplevelsen af Livløs’ optræden var mærket af en lydbillede, hvor bassen desværre var så dominerende, at det til tider var svært at høre, hvad der foregik. Lydbilledet kollapsede simpelthen. Der var old school vibes dødsmetal og de havde styr på håndværket på scene, men det kom ikke til sin ret pga. lyden. Folk var godt med på den alligevel. En gæsteoptræden fra Simon fra Baest fik lidt ekstra gang i publikum.

 

Coffin Feeder

Efter Livløs var det tid til Coffin Feeder. Allerede fra første anslag var lyden knivskarp og tydelig. Der var ingen i min lille gruppe, der havde stiftet bekendtskab med Coffin Feeder forud for koncerten. Og vi var derfor ikke forberedt på, hvor utrolig hårdt, de savede Vega lige midt over. Leverancen var teknisk formidabel og deres tilstedeværelse på scenen var heller ikke til at tage fejl af. Forsangeren krævede med et glimt i øjet circle pits med ordene “I want to see some fucking violence down there” og der kom bare gang i den. Inden han lidt senere fik delt salen i to forud for en wall of death, brugte han “you guys have free healthcare” som tilskyndelse til at give den gas. Stilen var i grænselandet mellem dødsmetal og noget core af en eller anden slags. Jeg er ikke sikker på, om det fungerer ligeså godt derhjemme på anlægget, men i Store Vega fungerede det helt pokkers godt. De må godt komme igen snart.

 

Baest

Baest lagde ud med det sidste nummer fra Colossal, Depraved World. Nummeret er lidt halvlænge om fora alvor at komme op i omdrejninger, men efter Coffin Feeders nådesløse frontalangrebvar det måske et meget smart træk at lægge en smule nænsomt ud, hvis man nu kan sige det om et Baest nummer. Der var dog ingen tvivl om at de var tændt og at de havde publikum i sin hule hånd.Der kom da alt andet lige også mere gang i pitområdet end der havde været under Coffin Feeders ellers meget habile styring.

 

Når vi nåede til fjerde nummer, dukkede Theis og Simon fra Orm op for at give en hånd med på vokalen til Misfortunate Son. Lidt senere dukkede Pernille Rosendahl også op som standin for Jesper Binzer i King of the Sun. Begge gæsteoptrædener​fungerede vældig fint og gav et gedigent boost til Baests optræden.

 

Alle gutterne i bandet er super kompetente på deres respektive instrument, hvad enten det er vokal, guitar, bas eller trommer.Men jeg bliver altid glad, når de giver Sebastian på trommer et par minutter til en trommesolo. Han holder på bedst mulig vis styr på bandet uanset om de har gang i noget med masser af temposkift, om de kører for fuld smadder eller om de holder den i den svinetunge del af repertoiret.

 

Baest bagkatalog indeholder en masse referencer til Morbid Angel, Bloodbath, Pantera, samt nogle mere 80’agtige nik i retning af Ozzy og andre acts fra den tid. Men de får blandet og smeltet det hele godt sammen til noget, der er deres helt eget.

 

 

Og efter at have set dem en håndfuld gange både på Copenhell, sidst de gæstede Vega, i Byhaven ved Pumpehuset og på Aalborg Metal Festival, står det klart, at de altid leverer en fest. I går var ingen undtagelse. Det var en helt igennem bundsolid optræden.

 

Mine højdepunkter var Colossus og Stormbringer fra Colossal udgivelsen fra 2025, samt Meathook Massacre fra Necro Sapiens fra 2021.

 

Sætliste

Light the Beacons (kørte over anlægget som intro, inden bandet kom på)

Depraved World

Necro Sapiens

Gula

Misfortunate Son (med Simon og Theis fra Orm)

In Loathe and Love

Mouth of the River

Marks of the Undead

Vitriol Undead

Ecclesia

King of the Sun (med Pernille Rosendahl)

Genesis

Colossus

Meathook Massacre

Stormbringer

Crosswhore

© all rights reserved 2015 by Nordica Medie  Proudly created with Wix.com

  • Nordica Live
  • Nordica Live Magazine
  • w-facebook
bottom of page