BURNA BOY SATTE ILD TIL STEMNINGEN I ROYAL ARENA

BURNA BOY "No Sign of Weakness Tour"

17. januar 2026 ROYAL ARENA

Af Pauline Rand

Foto: Keren Ben-Shoshan

Lørdag aften var koncertgæsterne i Royal Arena blevet inviteret til byens varmeste fest, da nigerianske Damini Ebunoluwa Ougulu, også kendt som Burna Boy, spillede koncert i København. Det 8. album ”No Sign of Weakness” havde sendt Burna på en mindre turne med syv shows i Nordamerika og fem i Europa, selvom scene-setuppet og produktionen virkede som noget han havde rejst hele verden rundt med. For i lørdags manglede der ikke noget, hverken nærvær, fangende dans, imponerende live akkompagnement eller energi. Showet virkede både professionelt og indøvet, men uden at være for overkoreograferet eller poleret – nærmere som en rigtig velplanlagt fest, der bød alle koncertgængerne op til dans.

Allerede før Burna gik på scenen varmede Spaceship Billy, DJ Lambo og Nissi Nation arenaen godt op, og publikum var på fødderne og dansede og sang med på alt fra 50 Cent og Drake til Lauryn Hill og Beyonce’s ”Single Ladies”, som Spaceship Billy fik smidt ud over højtalerne. Det blev derfor hurtigt klart at denne aften hovedsageligt var for ”the ladies”, som både Billy og Burna fik sagt utallige gange både før og under koncerten. Men selvom salens ”ladies” fik lidt ekstra opmærksomhed, var hele publikum med helt fra start, både gulvet og på siddepladserne – hvor næsten ingen sad ned på noget tidspunkt, vel at mærke.

Sceneshowet bestod af en rund scene på midten af arenaens gulv, hvor Burna Boy’s overraskende store orkester var placeret, inklusive blæsere, perkussionister, og korsangere, der af og til ledsagede Burna og danserne på scenen, til stor glæde for koncertgæsterne. Sammenspillet mellem den imponerende live-musik, der satte nyt liv til Burna’s ellers hovedsageligt elektronisk producerede sange, afrobat dansen der understregede det panafrikanske ophav, og Burna Boys overraskende stærke vokal, samlede et show, der bragte hans musik til live på en måde, som var svær ikke at blive opslugt af.

Vi fik både set Burna i hvid skjorte alene på scenen med et mikrofontstativ og en mere øm og ydmyg attitude, som den ”gentleman” som han selv omtalte sig som at være, og med trøjen smidt og charmen fuldt skruet på, hvor han gjorde sit for at skabe lummer stemning, som også bredte sig i publikum. Burna bevægede sig mellem det sensuelle, det karismatiske og det energiske, men det var desværre ikke alt der faldt i lige god jord hos publikum. Ved de mere hiphop-tunge numre, hvor Burna prøvede at gejle publikum op ved at råbe ”I don’t think you’re ready for this one”, så virkede det ikke til, at de faktisk var helt klar til det. Selvom det var disse numre, hvor forventningen var at publikum ville bevæge sig mest, var det her de bevægede sig mindst. Når stemningen skiftede tilbage til det mere melodiske afrobeat, da greb publikum ham igen, og det blev tydeligt, at det var de varme afrobeat-toner, de var her for. Disse rap-dominerende numre med mindre live akkompagnement og mere autotune var ærgerlige dyk i Burna Boys optræden, men heldigvis det det ikke dem, man huskede tydeligst, da man forlod arenaen.

Selvom de hiphop-tunge momenter paradoksalt nok trak energien en anelse ned, var helhedsoplevelsen overbevisende. Burna Boy beviste, at hans musik ikke bare fungerer på streamingtjenesterne, men også kan leve i det større koncert-format. Ved at afrobeat for alvor fik en plads i rampelyset, fik Burna Boy tændt en ild i Royal Arena, og hans varme fik København til endegyldigt at tø op.

Fotogalleri: