DREAM THEATER – AN EVENING WITH DREAM THEATER
40-års jubilæum
10.NOVEMBER 2024 – POOLEN, KØBENHAVN
Af Savas Karakaplan
Da jeg trådte ind i Poolen, et af Københavns mest intime spillesteder, var spændingen næsten elektrisk. Det var ikke bare endnu en koncert; det var Dream Theater – de legendariske mestre inden for progressiv metal – der var tilbage for en udsolgt aften. Med nysgerrige blikke og forventning i luften fandt jeg min plads blandt en entusiastisk skare og gjorde mig klar til en aften med musikalsk magi, som kun Dream Theater kan levere.
Stemningen ændrede sig dramatisk, da de dystre toner fra “Psycho Main Title” fyldte lokalet. I ét nu blev vi revet med ind i musikalske dybder med “Metropolis Pt. 1: The Miracle and the Sleeper.” Fra første takt bandet var i absolut topform; det var som at træde ind i en verden fyldt med komplekse rytmer og hypnotiserende guitarsoloer. Sammen skabte medlemmerne en atmosfære, hvor hver nuance og hver tone blev sendt ud i rummet med en gribende intensitet.
Første akt er som en rutsjebanetur gennem Dream Theaters imponerende repertoire; kendte klassikere kørte ud og ind blandt dybere cuts. Da “Act I: Scene Two: I. Overture 1928” glidende blev til “Act I: Scene Two: II. Strange Déjà Vu,” kunne jeg mærke nostalgiske vibrationer blandt hardcore fansene omkring mig. Men også for dem, der var nye til bandets univers, var det let at blive fanget af deres dygtighed og ægte fortælling. “The Mirror” med sin intense “Lie” outro og den energiske “Panic Attack” var uforglemmelige højdepunkter, leveret med inderlighed.
Så kom det øjeblik, jeg havde ventet på: trommeslager Mike Portnoys dramatiske comeback. Efter 13 års fravær fyldte hans tilstedeværelse scenen med ærefrygt og begejstring. At se ham falde ind i rytmen var som at opleve festivalen i sig selv, hvor han bød liv til numre som “Constant Motion” og “As I Am.” Hans trommespil er så kraftfuldt og præcist, og energien, han bragte, bølgede gennem hele salen som en elektrisk strøm.
Da vi nåede til anden akt, tog Dream Theater os med på et endnu vildere musikalsk eventyr. De åbnede med en storslået orchestral ouverture, der hyldede deres lange karriere, en kærlig gestus til de fans, der har stået ved deres side gennem årene. At høre et væld af elementer fra deres dybe diskografi var en nostalgisk oplevelse, der mindede mig om den utrolige rejse, de har taget. Overgangen fra det intense, første single udgivelse til bandet nyt album med Mike Portnoy tilbage på trommer med sin signatur “Night Terror” til skønheden i “Under a Glass Moon” og “This Is the Life” viste virkelig deres alsidighed og evne til at balancere kraft og skrøbelighed.
Aftenens finale var det episke “Octavarium,” som strakte sig over næsten 24 minutter. Der skulle kæmpes mod en trance tilstand. Det var en hel rejse i sig selv. John Petruccis guitarsoloer svævede som stjerner, Jordan Rudess skabte nærmest maleriske lydlandskaber med sine keyboards, og hele bandet spillede som om de delte en hemmelighed, kun de kendte til. Da den sidste tone svandt ind, stod jeg tilbage fyldt med ærefrygt over at have været en del af denne musikalske odyssé.
Dream Theaters koncert i København mindede mig om, hvorfor de er så respekterede i prog-metal-miljøet. Deres tekniske præcision, dybe følelsesmæssige lag og urokkelige dedikation til at presse grænserne gør hver enkelt koncert til en unik oplevelse. Da lyset dæmpedes, og den sidste note forsvandt, forlod jeg Poolen med en overvældende taknemmelighed for at have været vidne til en præstation så rig og detaljeret, at den kun kunne udfolde sig i et rum, hvor hver nuance blev mærket.
Dette var ikke blot en koncert, der passede ind på en festivalplads, hvor de små detaljer ofte går tabt i larmen. Dette var Dream Theater i deres rette element – et rum hvor deres kunst kunne ånde og blomstre. I det dunkle lokale, omgivet af ligesindede med samme beundring, følte jeg en dyb forbindelse til musikken, og denne aften førte Dream Theater os alle med på en uforglemmelig rejse.
Setlist:
Foto : Manuela Langotsch
Prelude -Tape[Pyscho Main Title] Bernard Harmann Cover
Metropolis Pt. 1: The Miracle and the Sleeper
Act I: Scene Two: I. Overture 1928
Act I: Scene Two: II. Strange Déjà Vu
The Mirror [with 'Lie' solo outro]
Panic Attack
Barstool Warrior
Hollow Years ['96 demo version]
Constant Motion
As I Am
Dance of the Dream Man -Tape Cover[Angelo Badalamenti & David Lynch]
Orchestral Overture /Tape[Containing excerpts from every Dream Theater album]
Night Terror
Under a Glass Moon
This Is the Life
Vacant
Stream of Consciousness
Octavarium
Encore:
There's No Place Like Home - tape (Movie clip from 'The Wizard of Oz')
Act II: Scene Six: Home
Act II: Scene Eight: The Spirit Carries On
Pull Me Under
Singin' in the Rain - tape (Arthur Freed & Nacio Herb Brown song)