Lille Vega
03 - 10 -2023
Alcest
Special guest:
The Devils Trade
Af Nargiz Galib
The Devil's trade
Inden jeg skulle til koncert, søgte jeg information om The Devil’s trade på internettet. Hvad jeg hurtigt kunne opsnappe var, at der skulle være tale om et enmandsprojekt ved Dávid Makó. Men det viste sig ikke at være korrekt. I Lille Vega stod der 3 musikere på scenen. Jeg valgte at dobbelttjekke info om The Devil’s Trade og faldt over deres bandcamp - Vidékek Vannak Idebenn | The Devil's trade (bandcamp.com). Der står, at David har senere fået hjælp af sin gamle ven Gaspar Binder på trommer og keyboardspiller Gabor Toth til sine liveshows. Internettet giver en smule misvisende info om The Devil’s Trade. Der var blandt andet info om banjo til koncert, som vi måtte undvære i Pumpehuset.
Det ungarske trio, der oprindelig var et enmandsprojekt, har været i Danmark før. Det sagde David Makó mellem sangene til os, publikum. Han fortalte om en fan, som stod blandt publikum i en brudekjole og forsøgte at have sex med sin mand/kæreste foran ham. David takkede os for, at det ikke skete i aften.
Trioen The Devil’s Trade, gav indtryk af, at skabe et sonisk univers af fortællinger, som synes at være sorgfulde og melankolske. Det første nummer var en slags vuggevise, der lullede os ind i aftenens tunge og dybsindige stemning. David har en stemme, der bedst kan forklares som clean, krydret med screamo. Han formåede med sin stemme at fortælle en historie, der gav indtryk af at handle om sorg. Jeg måtte simpelthen be- eller afkræfte mine formodninger, ved at skrive til dem. David siger således:
“The first song was a cover of a Hungarian folksong Három Árva, about three orphans who with some dark magic wake up their dead mother because they miss her and their stepmother abuses them. The others are my 'stories'. About my world in within and the world around me.”
"One thing can be intresting to mention: this line up is together since mach 23. Before that I was a solo artist. For the new album 'Vidékek vannak idebenn' I wrote fully orchestrated music and I played everything on the album despite the drums. Tge drummer you saw plays on the album. The keyboard player is 'only' a live member."
Trioen The Devil’s Trade, kunne beskrives som doom-folk-gaze grundet keyboardlyde, der med lange toner, flyder ind i hinanden - skaber en dybsindig stemning. Især det sidste nummer gav indtryk af en slags ånds-påkaldelse grundet trommernes kraftige lyde.
The Devil’s trade lød en anelse ensformigt for en førstegangs lytter som mig. Dog efterlader den ungarske trio indtryk af mystik og ønske hos mig om at tjekke dem ud igen, hvis de skulle vende tilbage til Danmark. Og hvem ved, måske med flere eller færre musikere på scenen? Skulle de gøre det, håber jeg at få interviewet trioen for en mere vidtgående kendskab med deres sang- og fortællerunivers.
Alcest
For nogle år siden opdagede jeg Alcest ved at læse om genren blackgaze, black metal, og shoegaze. Jeg blev fanget af deres atmosfæriske stemning og utrolig smukke melodier. Jeg har aldrig set dem live, så jeg måtte bare se dem i aften!
Min ambition var at beskrive mit indtryk af bandet sang for sang, men det måtte jeg opgive. For hvordan beskriver man en lydunivers, der så harmonisk flyder over i en anden? Kunstnerisk, kunne deres sange beskrives som en slags akvarelmaling, hvor man blander farver og venter på at farvernes magi skal virke.
Alcest startede deres aften med klassisk korsang Miserere (Herre, forbarm dig over mig fra Psalme 51). En kirkelig stemning som gik over til lyden af havet. Neige og co. lød som engle nogle steder og fik publikum til at danse med hænder oppe, som var det de var i en slags religiøs trancetilstand.
Alcest var i sandheden en kunstnerisk oplevelse, som publikum så ud til at nyde med undtagelse af et par enkelte, der udvandrede. Måske for at høre musikken fra et andet sted i lokalet, måske for at hente mere drikkelse. Den udsolgte koncert aften i Lille Vega betød jo også en tætpakket sal. En sal, som frontmanden Neige kvitterede med at være en af hans favoritter. Alcest giver formår med deres mestring af sangskrivning og orkestrering af disse at skabe guddommelige oplevelser af naturen i mørket, når den er mest mystisk og giver plads til eftertanke.
Aftenen i Lille Vega bestod det sjovt nok af bands/trio, som begge har dét til fælles, at de begge startede som enmandsprojekter. En opmuntring til musikere, som starter alene og arbejder på det unikke værk, de er i gang med at skabe.
Comments