Garbage i Vega

Garbage “ Let All That We Imagine Be the Light“

Store VEGA, København 4. juni 2026

Af Anja Bækgaard

Foto : Savas Karakaplan

Store VEGA den 4. juni, da Garbage indtog scenen som led i deres europæiske Happy Endings Tour, turnéen til støtte for bandets ottende album Let All That We Imagine Be the Light, udgivet den 30. maj 2025 via BMG. Det var en fornøjelse at se det originale lineup samlet: Shirley Manson, Butch Vig, Duke Erikson og Steve Marker, suppleret af en turnerende bassist og guitarist.

Angelo Badalamentis Laura Palmer’s Theme fyldte salen i de sidste sekunder før showstart klokken 20.00. Mørkt, svævende og næsten ubehageligt smukt. Så gik lyset op.

Manson ankom i en hvid oversized T-shirt med BW brystprint, bredt nittebælte og røde platformstøvler, der hamrede mod scenekanten som en erklæring. Bandets karakteristiske blæksprutte-logo stirrede ud fra Butch Vigs basstromme mod en sal, der allerede var klar.

Garbage har siden gennembruddet i midten af 1990’erne befundet sig i et lydmæssigt ingenmandsland, der er svært at placere og umuligt at ignorere. Alternativ rock som grundstruktur, elektroniske teksturer lagt ind mellem guitarerne, industrielle grooves der driver sangene fremad, og popmelodier skarpe nok til at sætte sig fast i den del af hjernen, der ikke glemmer. Det er en kombination, der lød anderledes end alt andet i 1995, og som stadig gør det i 2026.

There’s No Future in Optimism åbnede aftenen, og bandet lød fra første takt fokuseret og præcist. Hold og Empty fra det nye album fastholdt intensiteten, inden I Think I’m Paranoid for alvor satte gang i de forreste rækker. Steve Marker skiftede ubesværet mellem sin hvide Fender Stratocaster og sorte Gretsch-halvakustiske guitar uden at miste et eneste slag. Stupid Girl og Right Between the Eyes drev koncerten frem med den type tyngde, der ikke kræver tricks eller overflødige effekter.

Manson talte flere gange til publikum med den åbenhed, der har kendetegnet hende gennem hele turnéen. Hun fremhævede VEGAs særlige plads i bandets historie og mindede om, at dette var første gang siden begyndelsen af 00’erne, de stod på denne scene. Samtidig delte hun personlige historier, herunder om en utro ekskæreste, fortalt med den skarpe humor og selvironi, som har gjort hende til en af alternativ rockscenens mest karismatiske frontfigurer.

Garbage har gennem hele karrieren pakket store følelser ind i skarpe hooks og industrielle grooves. Derfor blev koncerten i Store VEGA mere end blot en parade af velkendte sange. Den blev en påmindelse om, hvor meget Shirley Mansons tekster stadig rummer.

Da Stupid Girl lød gennem salen, var det ikke længere blot 1990’ernes satiriske opgør med overfladiskhed og forventninger til kvinder. Sunget af Manson i 2026 fik teksten karakter af et tilbageblik på de samme mekanismer, som stadig præger populærkulturen. I Vow mærkes stadig den vrede og intensitet, der gjorde Garbage til noget særligt i 1995, fremført nu med den autoritet, der følger af at have levet et helt liv siden sangen blev skrevet.

De nye sange viste samtidig, hvorfor Garbage fortsat er relevante. Chinese Fire Horse kredser om følelsen af at blive bedt om at forsvinde på grund af alder. Da Manson introducere nummeret som et oprør mod forestillingen om, at kvinder i rockmusikken har en udløbsdato.

Control og Boys Wanna Fight holdt momentum oppe, inden Cherry Lips (Go Baby Go!), When I Grow Up og Push It sendte salen i ekstase. Publikum sang med på hver linje – men under den festlige overflade ligger stadig tekster om forventninger, roller og retten til at definere sig selv. The Day That I Met God afsluttede hovedsættet.

Ekstranumrene Special og Only Happy When It Rains lukkede aftenen. To sange, der næsten tre årtier efter udgivelsen stadig udløser samme spontane reaktion hos publikum. Manson synger de nostalgiske klassikere som om følelserne bag dem stadig eksisterer. Vreden, sorgen, humoren og erfaringerne er ikke blevet mindre med årene, de har blot fået flere lag.

fotogalleri:

Loading..,