Jacob Collier: Djesse UK & Europe Tour
Royal Arena, 21. november 2024
Foto :Keren Ben-Shoshan
Af Savas Karakaplan
Jeg vidste, at det ville blive en særlig aften, men det, jeg oplevede i Royal Arena denne torsdag, overgik alle mine forventninger. Jacob Collier, den femdobbelte GRAMMY-vinder, trådte ind på scenen med en karisma og musikalitet, som jeg aldrig har oplevet før. Fra første øjeblik fornemmede man, at man var i selskab med en kunstner, der ikke bare spiller musik, men som lever og ånder den.
Collier åbnede aftenen alene på scenen med “100,000 Voices,” hvor hans stemme blev akkompagneret af lydklip fra publikum fra hans tidligere koncerter. Hans energi var smittende, og selvom han stod alene under åbningsnummeret, føltes det som om hele salen allerede var en del af koncerten.
I løbet af koncerten demonstrerede Collier sin uovertrufne alsidighed. Han bevægede sig ubesværet mellem instrumenterne – fra klaver og guitar til bas og trommer – mens hans stemme strakte sig over fire oktaver med en klarhed og kontrol, der fik mig til at tabe pusten. Især i “Little Blue” var hans interaktion med sangerinden Erin Bentlage hjerteskærende smuk. Deres harmonier, akkompagneret af hans jazzinspirerede guitarspil, skabte et intimt øjeblik i den enorme arena. Da publikum til sidst sang med på ordet “home,” føltes det som om, vi alle sammen havde fundet et fælles hjem denne aften.
Det mest imponerende var dog ikke kun hans tekniske kunnen, men den måde han samlede hele salen. På et tidspunkt dirigerede han publikum med en sådan kærlighed og humor, at vi alle sang flerstemmigt – uden nogen tidligere øvelse. Han gjorde det naturligt at give sig hen til musikken og til fællesskabet.
Aftenen var en rejse gennem et kalejdoskop af genrer. Jazz, klassisk, pop, rap og gospel blev vævet sammen med Colliers egne kompositioner, som alle udforskede musikkens uendelige potentiale. Når hans band og backing-vokalister – især Erin Bentlage, Lindsey Lomis og Alita Moses – bidrog, blev musikken løftet til et næsten overjordisk niveau.
Og så kom overraskelsen, som ingen kunne have forudset. Collier afsluttede aftenen med at spille Danmarks nationalsang. Hele arenaen rejste sig og sang med, og i det øjeblik blev musikken et bånd, der bandt os alle sammen.
fotogalleri:
