JUNGLE Groove og danse
Jungle i Royal Arena: Tunge basgange og grooves, der fik salen til at danse
JUNGLE – Sunshine Tour 2026
Royal Arena, København, fredag 6. november 2026.
Support: Rio Kosta
Anmelder: Camilla Sara
Fotograf: Phillippa Keller
Massive basgange og et hypnotisk groove gjorde fredag aften Royal Arena til et stort dansegulv, da britiske Jungle indtog scenen. Showet var gennemarbejdet fra første til sidste detalje. Spørgsmålet var, hvor meget luft der var tilbage til det uforudsete.
Josh Lloyd-Watson og Tom McFarland har siden "The Heat" i 2013 bygget et internationalt koncertnavn på 1970'ernes soul og funk, elektroniske rytmer og melodier, der inviterer til dans. Med albummet Sunshine i bagagen stod bandet nu på en af landets største scener.
Scenografien understøttede musikken. Kæmpestore geometriske lysfigurer foldede sig ud bag musikerne og gav scenen karakter af et retro-tv-studie, mens sideskærmene holdt bandet tæt på publikum.
Koncerten åbnede med "Platoon" og "The Heat", men kom langsomt fra start. Først med "Heavy, California" og "Beat 54 (All Good Now)" tog musikken fart, og "Problemz" løftede energien med sin markante funkbas. Her trådte Lydia Kitto for alvor frem. Hendes vokal og scenenærvær skabte en stærk kontrast til de to grundlæggeres afdæmpede fremtoning og tilførte musikken varme.
Det nye materiale fyldte meget. "The Wave", "Someday, Somewhere" og "Come Back to Me" fra Sunshine viste Jungles blide side, mens "Candle Flame" fra Volcano skruede op for farten. Efter min vurdering lænede flere af de nye numre sig op ad samme skabelon, og i en lang koncert flød de sammen.
"Casio" leverede sin velkendte keyboardfigur og et omkvæd, der sad lige i skabet. "Back on 74" blev aftenens højdepunkt. Publikum sang med, armene røg i vejret, og den kontrollerede stemning udviklede sig til en regulær dansefest. Her viste Jungle, at rytme og melodi kan bære en arena uden lange soloer og voldsomme armbevægelser.
Bandets præcision er også dets svaghed. Trommer, bas, keyboards, guitar og kor spillede så stramt sammen, at jeg flere gange savnede råhed og improvisation. Efter "Back on 74" sænkede "Drops" tempoet, og "What D'You Know About Me" og "Time" førte musikken tilbage til de elektroniske rødder. Variationen var velkommen, men showet virkede stadig nøje tilrettelagt fra start til slut.
Ballonerne over publikum under "Coming Back" gav festen endnu et løft, og "Don't Play", "All of the Time" og "GOOD TIMES" holdt energien oppe. "Keep Moving" og "Busy Earnin'" lukkede koncerten med to stærke ekstranumre. Især "Busy Earnin'" bragte den rå Jungle-lyd fra bandets første år tilbage.
Jungle leverede en flot og velspillet koncert med "Problemz", "Casio", "Back on 74" og "Keep Moving" som tyngdepunkter. Med så lidt overladt til tilfældighederne manglede der dog et par øjeblikke, hvor bandet slap tøjlerne. Til sidst dansede salen alligevel.
