Koncertanmeldelse: Mayhem på Amager Bio – En Fejring af Fire Årtiers Black Metal.
Af Savas Karakaplan
Den 13. december 2024 var en nat præget af en særlig stemning, da Mayhem, pionererne inden for black metal, fejrede deres 40-års jubilæum på Amager Bio i København. Koncerten var mere end blot en optræden; den bød på en rejse ind i bandets mørke historie og var en hyldest til deres indflydelse gennem årene.
En Storslået Scene for Mørkets Mester
Scenen var omhyggeligt opsat med Hellhammer’s imponerende trommesæt, som stod bag sit instrument som en stærk bastion af rytme. Foran ham, på en hævet platform, blev vokalisten Attila Csihar (som Void) centrum for opmærksomheden. Hans dramatiske optræden og dybe vokal skabte en stemning, der fangede publikum. Samtidig blandede Blasphemer og Necrobutcher deres guitar- og baslyde, hvilket skabte en kompleks og dyb lydoplevelse.
Koncerten var delt op i tre akter, der hver især reflekterede Mayhems udvikling og historie. Hver sektion tog publikum gennem bandets rejse, fra de tidlige år til nutidens musik.
Akt I: Den Moderne Arv (1997–2024)
Natten blev indledt med “Malum,” som satte tonen for denne dystre rejse. Mayhem blandede aggressivitet med en gådefuld atmosfære, der dykkede dybt ind i publikums følelser. Hellhammer trommede uafbrudt, hvilket gav sange som “Bad Blood” og “MILAB” en intensitet, der sendte begejstring gennem rækkerne.
Blasphemer’s guitararbejde var præcist og betagende, mens Necrobutcher’s dybe baslinjer gav en mørk bund til numre som “Psywar” og “Illuminate Eliminate.” Attila greb lytterne med sine vokaler i “My Death,” der formåede at vække en dyb følelse i salen.
Koncertens første akt blev afsluttet med “Symbols of Bloodswords,” der beviste, at Mayhems nye materiale er lige så kraftfuldt som deres klassiske numre.
Akt II: De Mysteriis Dom Sathanas
Mange publikummer så frem til den komplette fremførelse af det legendariske album, “De Mysteriis Dom Sathanas.” Dette var aftenens højdepunkt, hvor bandet bragte de mørke tekster og dybe melodier til live.
“Freezing Moon” var et særligt øjeblik, hvor Attila’s vokal forenede sig med melodierne, mens Hellhammer og Blasphemer skabte en intens lydmur. Necrobutchers bas gav en støtte, der forstærkede stemningen yderligere.
“Life Eternal” gav publikum et øjebliks eftertænksomhed med sit melankolske udtryk, før titelsangen, “De Mysteriis Dom Sathanas,” eksploderede i rå energi.
Akt III: Oprindelsen (1984–1990)
Den sidste akt bragte publikum direkte tilbage til Mayhems tidlige dage. Energien i nummeret “Deathcrush” fik hele salen til at boble over af liv, og de vilde mosh-pits dækkede gulvet, mens “Chainsaw Gutsfuck” mindede om bandets tidlige, ubarmhjertige stil.
Selvom numrene var rå og uregerlige, var optrædenen præcis og veludført. Hellhammer’s trommer bragte en styrke til musikken, mens Necrobutcher og Blasphemer bidrog med en intensitet, der gjorde numrene til en oplevelse, der føltes lige så relevant nu som dengang.
En Fejring af Arven
Mayhems 40-års jubilæum var ikke bare en koncert, men en fejring af bandets overlevelse og evne til at tilpasse sig over tid. Hver musiker bragte sin egen styrke til fremførelsen: Hellhammer’s hurtige trommer, Blasphemer’s dygtige guitar, Necrobutcher’s tunge baslinjer og Attila’s dramatisk tilstedeværelse skabte en atmosfære af tradition og innovation.
Setlisten førte publikum gennem bandets lange rejse, fra nutidens komplekse lyd i “Illuminate Eliminate” til dybderne i “De Mysteriis Dom Sathanas” og den urolige energi fra “Chainsaw Gutsfuck.” Mayhem skabte en oplevelse, der vækkede både minder og respekt for deres betydning.
Gallery
