NENA blandt publikum i Falkoner Salen

Nena i Falkonersalen: 44 års pophistorie med stemmen og energien intakt

NENA – Live 2026

Falkonersalen, Frederiksberg, lørdag 10. oktober 2026.

Anmelder: Maria Skov

Fotograf: Savas Karakaplan

Nena viste lørdag aften i Falkonersalen, at hendes musikalske identitet rækker langt ud over 1980'ernes hits. Jeg oplevede en 66-årig tysk popstjerne med et spilleglad band, en karakteristisk vokal og en usædvanlig tæt kontakt til salen. Fortid og nutid mødtes i 44 års pophistorie, og det føltes levende fra første nummer.

Fra Neue Deutsche Welle til moderne poprock

Repertoiret spændte fra gennembruddet med "Nur geträumt" i 1982 til nyere materiale fra albummet Licht (2020). Koncerten åbnede med "Da Da Dam" og "Zurück in die Zukunft". Senere på aftenen kom klassikere som "Fragezeichen", "Leuchtturm", "Rette mich" og "99 Luftballons", og jeg blev ført direkte tilbage til Neue Deutsche Welles storhedstid.

Scenen var holdt i hvidt og badet i intenst blåt lys. Synthesizere, rockguitarer og akustiske arrangementer gik godt i spænd, og jeg synes, balancen mellem det elektroniske og det håndspillede lykkedes.

Vokalen: melankolsk uskyld og moden autoritet

Nenas lyse, let nasale stemme har bevaret sin genkendelige blanding af varme, melankoli og næsten barnlig uskyld. Hun sang sig varm undervejs. Jeg hørte stemmen få styrke, og hun fandt sikkerhed og intensitet, som aftenen skred frem.

Lydmixet fungerede. Vokalen havde plads i lydbilledet, også når guitarer, trommer og keyboards spillede for fuld kraft.

Hendes styrke ligger i den personlige formidling, den naturlige frasering og den melodiske følsomhed. Følelserne kommer frem uden unødvendige krumspring. Stemmen har ændret sig med årene, men klangen og den musikalske identitet står intakt.

Et band med spilleglæde

Nena var omgivet af et veloplagt band. Guitarer, bas, trommer og keyboards byggede en dynamisk bro mellem 1980'ernes elektroniske pop og et rockudtryk, der passer til i dag.

Guitaristerne leverede både markante rockrytmer og melodiske solopassager, mens bas og trommer lagde et solidt rytmisk fundament. Keyboardet holdt forbindelsen til Nenas elektroniske new wave-rødder.

På backingvokal stod Nenas børn, Larissa Kerner og Sakias Kerner. De gav vokalarrangementerne harmonisk fylde og en familiær varme, som jeg satte pris på.

Sakias fik desuden en fremtrædende rolle, da han trådte frem med akustisk guitar og overtog forsangen i en af de dæmpede passager. Han viste sin egen vokale og instrumentale musikalitet og skabte et intimt øjeblik midt i den store koncertproduktion.

Senere satte Nena sig ved scenekanten sammen med bassisten, mens et klaverbåret indslag gav koncerten variation. Guitarerne fik ekstra plads i slutningen, hvor den langsomme "Als wenn schon Weihnachten wär" bød på melodiske guitarløb og en markant solo.

Bandets styrke lå i samspillet og evnen til at skifte mellem kraftfuld poprock og intime akustiske passager uden at tabe tråden.

Nena blandt publikum

Det øjeblik, der brændte sig fast hos mig, kom, da Nena forlod scenen og gik syngende rundt mellem gæsterne. Hun fjernede afstanden mellem scene og sal og stod pludselig midt i folkemængden, inden hun vendte tilbage til bandet.

Det var umiddelbarhed og scenisk selvsikkerhed i ren form. Efter fire årtier på scenen trækker hun stadig publikum ind med nærvær og klarer sig uden store teatralske effekter.

99 Luftballons og en finale, der fortsatte

Efter "99 Luftballons" samlede hele bandet sig ved scenekanten og bukkede. Det lignede aftenens afslutning.

Nena kom alene tilbage, satte sig på en stol og sang videre. Den intime solopassage gav et overraskende modspil til den store fælles finale. Bandet vendte senere tilbage, og "Irgendwie, irgendwo, irgendwann" blev endnu et af aftenens markante numre.

Musikerne blev præsenteret for publikum, og koncerten sluttede i festlig stemning. Bandet stillede sig igen ved scenekanten, lagde armene om hinanden og tog imod applausen med smil og en fælles buk.

Stabilitet uden stagnation

Efter 44 år i rampelyset har Nena bevaret sin musikalske personlighed. Stemmen har udviklet sig med årene, men den genkendelige klang, den melodiske forståelse og den direkte kontakt til publikum er fortsat hendes vigtigste kendetegn. Hun har holdt fast i sin fortid og lader de gamle sange vokse gennem nye arrangementer og et levende band.

At hendes børn Larissa og Sakias nu også står på scenen, tilfører en generationsdimension til en karriere, der har overlevet adskillige musikalske strømninger.

I Falkonersalen havde Nena stemmen, bandet og modet til at gå ned blandt folk. Det bar hele koncerten.