Plini i Pumpehuset
- NORDICA Live Magazine Live Is Real

- 11. maj
- 1 min læsning
Pumpehuset, København
6. maj 2026
Fotograf : Phillippa Keller

Det australske guitarfænomen Plini leverede en koncert, der ramte bredt, en velafbalanceret sætliste med både nyere materiale og velkendte numre sikrede, at både nye og garvede fans gik derfra med en lille overraskelse i baglommen.
Plini selv var tydeligvis af den overbevisning, at musikken taler for sig selv. Han holdt talen på et minimum, men de få gange han åbnede munden, var det med et glimt i øjet og en joke, der fik hele salen med.
Aftenens løbende gag opstod spontant, da guitaristen i første pause opfordrede Plini til at synge , hvortil han prompte tog fat i den første linje af Oasis-klassikeren Wonderwall. Salen elskede det, og vittigheden holdt sig i live hele showet. Da settet var slut og bifaldets tur normalt ville være kommet, valgte Plini i stedet at guide publikum i en fællessang af Wonderwall, mens bandet roligt forsvandt bag scenen.
Special guest for aftenen var Sungazer, der varmede salen op inden Plini tog over.
Fotogalleri:


































