Skunk Anancie tænder bålet i helvede
- NORDICA Live Magazine Live Is Real

- 19. jun.
- 2 min læsning
Copenhell 2025
Refshaleøen 16 juni 2025
Af Jens Jakobsen
Foto : Thomas V. Olesen

Det britiske 90’er-ikon Skunk Anansie leverede et intenst og veloplagt sæt, der fik gang i publikum på pladsen foran Helviti.
Jeg har set Skunk Anansie flere gange, men de virkede mere veloplagte på Copenhell, end de har gjort tidligere. Bandet virkede både fokuseret og de spillede simpelthen røven ud af bukserne. Og med Skin i front – helt elektrisk og fandenivoldsk – blev festivalen for alvor sparket i gang.
Skin var tydeligt i sit es. Hun gik ned i pitten, hvor hun gav sig god tid, inden hun endte med at crowdsurfe lige så stille hen mod scenen igen. Undervejs mistede hun sin mikrofonsender og nåede at blive småforelsket i “et bjerg af muskler” i pitten som fik en uofficiel invitation til tourbussen bagefter.
Det var især det ældre repertoire, der fik publikum med. Jeg skal da også indrømme, at jeg var mest begejstret, når de spillede klassikere som Charlie Big Potato, Weak og Everyday Hurts.
Når det er sagt, fungerer deres nyere numre meget godt i forlængelse af deres bagkatalog. Den politiske kant, de tidligere har haft i numre som f.eks. Yes it’s Fucking Political og Baby Swastikkka, blev fornemt fortsat i This Means War og An Artist Is an Artist. Og deres skarpe politiske kant er mindst lige så nødvendig i 2025, som den var i deres storhedstid i slut 90’erne og start 00’erne.
Sætlisten – Skunk Anansie, Copenhell 2025:
This Means War
Charlie Big Potato
Because of You
An Artist Is an Artist
Twisted (Everyday Hurts)
Cheers
Lost and Found
Animal
Weak
I Can Dream
Little Baby Swastikkka
fotogalleri










