top of page
Søg
  • Forfatters billedeNORDICA Live Magazine Live Is Real

The kids are all right

Ashnikko

Store Vega 19 november 2024

Anmelder : Pelle Johansen

Fotograf : Katrina Dyrnell Bolding

 


Sjældent har denne anmelder set en kø foran Vega slange sige hele vejen rundt om det gamle folkets hus og ned ad den nærliggende Lyrskovgade. Ashnikkos fans er tydeligt dedikerede og klar til den fuldstændig udsolgte koncert. Publikum er ungt, overvejende kvindeligt og med en forkærlighed for frisurer i alle regnbuens farver. Det ville være det letteste i verden at rynke på næsen af Ashnikkos hyperpop extravaganca. At skrive nedladende om tik-tok generationens hang til at optage halvdelen af koncerten fra deres telefoner, mens de får serveret en gang glitret overfalde pop. At stille sig uforstående overfor at kunstneren tilsyneladende ikke synger hele teksten i sine sange live. At være sur og gammel og uforstående overfor den slags nymodens stads.

 


Men ville være for nemt og i øvrigt fuldstændig forkert. Ashnikko har en tilstedeværelse på scenen ud over det sædvanlige. Både når hun taler til publikum mellem numrene og indvier os i personlige historier, men selvfølgelig især når musikken spiller. Man bliver revet med af hendes fanden i voldskhed og musikkens enestående power. Og publikum er med deres idol. Både ved koncertens start og ved de største hits som ”slumber party” skriger salen af fuld hals som var det en Beatles koncert anno 1965.


Ashnikkos optræden er visuelt og æstetisk en sanse bombardement, men det er også så langt mere end det. Budskaberne om kvinders selvstændighed og sexuelle frigørelse leveres på stribe. Musikken og æstetikken er ikke som tidligere tiders oprørere, men vreden og energien er den samme og kan føles fra scenekanten helt til de bagerste pladser i Vega. Ashnikkos energi er ligeså punk som den er pop. Enhver generation har sit soundtrack der giver fingeren til ”the man” og ældre generationers normer. Ashnikko formår at ramme tidsånden perfekt med sin æstetiske, smukke og glitrede, men også kompromisløse og aggressive budskaber.

Det er Instagram feminisme og Kawaii oprør når det er bedst. The E-girls will lead the revolution.


Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page