Unknown Mortal Orchestra lod genrerne flyde frit i Store Vega
- for 14 minutter siden
- 3 min læsning
Unknown Mortal Orchestra (NZ) + [support: Sean Solomon] i Store VEGA
15 marts 2026
Af Savas Karakaplan

Jeg ankom til Store Vega den 15. marts 2026 med en forventning om at opleve et band, der altid har bevæget sig i grænselandet mellem flere genrer, og Unknown Mortal Orchestra leverede netop den type koncert hvor musikalske kategorier hurtigt mister deres betydning. Fra mit første oplevelse i lille Vega i 2015 til i dag i Store Vega hvor her mødt tydeligvis fans, der kendte bandets katalog, alligevel ikke nå det handler om UMO’s live optræden , men også nysgerrige koncertgæster der måske først og fremmest var kommet for at opleve det særlige liveunivers, som gruppen omkring Ruban Nielson har opbygget gennem årene.
Da bandet gik på scenen, stod Ruban Nielson centralt med sin guitar og karakteristiske vokal, flankeret af Jacob Portrait på bas, Kody Nielson på trommer og Christian Li på keyboards og guitar. Her starter musikalsk kreativitet hvor instrumenteringen er i princippet klassisk rockbesætning, men lyden er alt andet end traditionel. Guitarerne ligger i et psykedelisk tåget lag af effekter, bassen bevæger sig funk-agtigt gennem sangene, og trommerne arbejder næsten jazzet i deres rytmiske variationer. Det skabte en musik, der både føltes stram og improviseret på samme tid.
Koncerten åbnede med The Garden og Meshuggah, og allerede her blev jeg mindet om hvor svært det egentlig er at placere Unknown Mortal Orchestra i én genre. Om beskrives som psykedelisk rock, eller som indie-funk eller psych-pop, og live føltes det nærmest som en flydende blanding af alle disse elementer. I Vega oplevede gæster hvordan sangene kunne starte stille og drømmende, for derefter at glide over i groove-tunge passager, hvor publikum begyndte at bevæge sig i takt med rytmen.
From the Sun og Swim and Sleep (Like a Shark) fungerede som tidlige højdepunkter i koncerten. Ruban Nielsons vokal fremstod næsten indadvendt og lavmælt, men samtidig havde guitarspillet en konstant strøm af melodiske variationer og psykedeliske effekter. Det er netop denne kontrast der gør bandet interessant live. Musikken virker på én gang afslappet og intens, næsten som en drøm der langsomt udvikler sig.
Da bandet spillede Multi-Love kunne der mærkes hvordan stemningen i Vega ændrede sig. Nummeret, der stammer fra albummet af samme navn fra 2015, har længe været et af bandets mest populære, og publikum reagerede straks. Groovet blev tungere, bassen trådte frem, og sangen udviklede sig til en længere jam hvor bandet virkelig lod rytmen arbejde. Hunnybee fortsatte i samme spor med en næsten dansende atmosfære i salen.
Midt i koncerten bevægede bandet sig gennem sange som Necessary Evil, Ministry of Alienation og So Good at Being in Trouble. Her oplevede jeg især hvor dynamisk bandet arbejder live. Sangene blev ikke bare spillet som på pladerne; de blev strakt ud, bøjet og til tider næsten opløst i improvisation. Det gav koncerten en følelse af spontanitet, som mange indie-bands mangler.
Et af de mest genkendelige øjeblikke kom da bandet spillede Can’t Keep Checking My Phone. Det er et nummer der ofte beskrives som en blanding af psykedelisk pop og funk, og live fungerede det næsten som en rytmisk motor i koncerten. Publikum sang med, mens bassen og trommerne byggede en groove der fyldte hele rummet i Vega.
Koncerten bevægede sig derefter videre gennem Not in Love We’re Just High og Major League Chemicals, hvor bandet igen lod sangene udvikle sig i længere instrumentale passager. Her oplevede jeg tydeligt det som flere internationale koncertanmeldelser også har fremhævet ved Unknown Mortal Orchestra: deres evne til at lade sangene flyde frit mellem struktur og improvisation uden at miste den melodiske kerne.
Unknown Mortal Orchestra har udgivet en række markante plader gennem årene, fra gennembruddet Multi-Love til nyere udgivelser som V fra 2023 og EP’en Curse, og live smelter disse perioder sammen til ét samlet lydunivers.
Bandet har tidligere besøgt Danmark flere gange, blandt andet i Lille Vega i 2015, på HAVEN Festival i 2018 og ved Syd for Solen i København i 2023. Koncerten i Store Vega i marts 2026 føltes derfor næsten som et gensyn mellem bandet og et publikum, der allerede kendte deres musikalske univers.
Unknown Mortal Orchestra er ikke et band der lever af nostalgi eller store rockgestusser. I stedet skaber de et lydunivers hvor psykedelisk rock, funk, indie og pop glider sammen til noget helt deres eget. I Vega oplevede jeg en koncert hvor musikken konstant bevægede sig, hvor sangene fik lov til at leve på scenen, og hvor publikum blev trukket ind i bandets drømmende og groove-fyldte univers.


