photo: Savas Karakaplan

BAAL på Amager Bio

Anmelder : Kamilla Thirstrup Hasen

Eins, zwei, drei – BAAL er tilbage i storform! 11. februar 2016: Scenen er sat i Amager Bio. Et forventningsfuldt publikum venter på, at Baal kommer på scenen med en revival af deres 20-årige album Sensorama.

Inden bandet selv går på, fyldes rummet med Baals sædvanlige opera-intro, som brager ud af højttalerne. Under stor applaus fra publikum indtager bandet deres pladser, og forsanger Bjørn Fjæstad toner frem bagerst på scenen som en mørkets fyrste med sit evigtgyldige diabolske glimt i øjnene. Stående på et sort podie lægger Baals Godfather sine hænder på to lysende plasma-kugler og byder publikum velkommen på sin klassiske cabaret-agtige fremtræden.

Publikum har altid været en vigtig del af Baals koncerter. De bliver inviteret med ind i showet, kaldt på og talt til på den varmeste og oprigtige måde, alt imens karismatiske Fjæstad vimser elegant rundt og styrer publikum omkring i sin koncertmanege med sin unikke mimik og gestikuleren. Nogle gange storladent med et gran af selvironi, nogle gange med en oprigtig hengivenhed og samhørighed med sine tilhørere.

Den sortklædte, syngende troldmand performer elegant på scenen og får fluks publikum med ved sit intense nærvær og karakteristiske håndbevægelser. Koncerten er godt i gang, inklusive lidt nostalgi fra den langskæggede Fjæstad, der flere gange joker med sin alder imellem numrene.

Dedikeret publikum Publikum synger med på samtlige numre af Sensorama, og man er ikke i tvivl om, at Baal stadig har et super dedikeret publikum. Dem, der var med fra starten og kan alle teksterne udenad - og de unge, som også synger med og lader til at have ret godt fat i, hvad Baal og deres musik handler om. Under flere numre bliver publikum forvandlet til et menneskehav af blafrende hænder på opfordring af Fjæstad. Baal-signaturen fra de hedengangne 90’ere og 00’ere.

Alle er i storform, selvom Fjæstad sveder tran og fortæller, at han har svineinfluenza. Men det afholder hverken ham eller resten af bandet fra at levere en som altid storslået koncertaften, hvor både Fjæstads sprøde vokal er på toppen, bassist Troels Skærbæks bas rammer lige dér, hvor den skal, og ikke mindst Kenny Andys trommer brager igennem rummet.

Dæmoniserende sceneoptræden Igen mindes vi om, hvad Baals styrke altid har været: At kunne gå fra max loaded patosfyldt rock med hele bandet på kogepunktet til teatralsk ballade med en enkeltstående vokal på få sekunder – og tilbage igen. Og igen. Selv scenelyset er gennemarbejdet og understreger Fjæstads dæmoniserende optræden ved enten at bade ham i knaldrøde spots og andre gange med et enkelt stort hvidt lys, som fremstiller ham som en ophøjet figur, der danser veltilfreds i sit eget guddommelige måneskin. Vi skal dog heller ikke glemme, at ordet Baal oprindeligt bar betydningen "herre", som ofte blevet regnet for en art gudernes fyrste. Ingen tvivl om, at fyrste Fjæstad nød at bjergtage os endnu engang med Sensoramas nu 20-år gamle numre, sit uovertrufne band og sin ekstravagante og sublime sceneoptræden.

Baal og Bowie Som et af ekstranumrene spillede Baal David Bowies nummer ”Life On Mars” fra 1971 indledt af en fin anekdote fra Fjæstad om sit unge og ydmyge møde med Bowie i Vega tilbage i 1999. Sublim performance af det velkendte nummer fra et nu afdødt - og for Baal og mange andre - stort musikikon. Fjæstad sagde derefter ”Tak for sangen, David”.

Vi siger tak, Baal, for et forrygende gensyn! Vi glæder os til fortsættelsen!