forfatter: Jorge RIVERA
- 9. okt. 2016
- 3 min læsning

BLUES PILLS / KADAVAR /STRAY TRAIN (Udsolgt)

Retrorock på en mandag aften

Pumpehuset, København

Mandag, 3. oktober

STRAY TRAIN er et slovakisk blues-rockband, der bringer forskellige genre på spil med et solidt springbræt i 70´erne. Bandet forsøgte at aktivere et ret koldt publikum, der ikke var talstærkt endnu. Det var en hård tjans sådan en tidlig mandag aften. Bandets samlede udtryk er svært at forholde sig til både visuelt og musikalsk. De spillede godt og sangeren Luka Lamut ramte nogle svære toner virkelig godt (hvilket fik mig ofte til at tænke på Myles Kennedy). Jeg hørte deres CD “Just ´cause you got the monkey off your back doesn´t mean the circus has left town” og jeg havde den samme oplevelse, som da jeg var til deres koncert: En blanding af mange gode ting inden for Classic rock-genren, som måske vil bringe noget positivt om to-tre år, hvis de bliver ved med at udvikle sig.

photo: Savas Karakaplan

KADAVAR var aftenens højdepunkt både musikalsk og festmæssigt - dér var publikummet kommet. På trods af de kun er en trio havde de et meget fyldigere lydbillede end de to andre bands, og deres energiniveau var højt hele sættet igennem. Det er første gang, at jeg har hørt dem indendørs og det er her, at dette band opnår deres sande potentiale med et tight lydmiks og masser af røg, lys og festende, brølende fans foran scenen, der gyngede til tunge riffs. Tæt på dem powertrioen, frem ved forscenen (måske som resultat af pladsmangel, men det fungerede ekstremt godt). Man følte sig transporteret til psykodeliske tider. Med det nye nummer, som bandet præsenterede kan man spå en voksende kompleksitet i Kadavars kompositioner, udført til perfektion i deres liveoptræden. Nu og her lyder det nok meget seriøst og analytisk, men til koncerten kunne jeg kun gentage gang på gang “hold da kæft, det er fedt!”. Det gjorde mange andre også: “All our thoughts” fik publikum til at koge, og Beatles´ klassikeren “Helter Skelter” overraskede mig som koncertafslutning. Jeg kunne have klaret meget mere.

BLUES PILLS

har jeg fulgt i nogle år allerede. De har udviklet sig både musikalsk, besætningsmæssigt (med en rytmeguitarist/keyboardspiller) og på deres sceneoptræden - nu med bagtæppe og et decideret stage outfit, der blander Romantikken og et strejf af Mod´erne. Personligt er jeg ikke så begejstret for deres nye plade (“for poleret” som gamle fans nu går og siger om deres yndlingsgrupper), som går væk fra den rå uperfektion til en ny l

yd, som nogle gange lander i noget, der minder mig mere om Adele. Da den karismatiske Elin Larsson spillede “I felt a change” i bandets encore, var jeg ikke det eneste publikum, som de tabte. Ingen tvivl om, at deres forsanger er en urkraft der udstråler alt hvad der er godt. Der er for mig noget farligt i rockverdenen når musikere bliver mere “perfekte”. Når dette er sagt var det en virkelig god koncert. Bandet er sammenspillet og deres lydbillede bliver større. Men jeg vil nok huske dem for deres koncert i Beta for noget tid siden.

Alt i alt var det en virkelig god aften, hvor der egentlig var to headliners (sådan blev Kadavar annonceret af Blues Pills, som “co-headliners”). En rejse tilbage til den larmende side af 60´erne og 70´erne. Den ville jeg tage igen, bare på en fredag.