Stemningen i Pumpehuset var ikke til at tage fejl af. Opvarmningen fra The Last Band understregede intensiteten på en aften, hvor der netop var givet grønt lys til at stedet forsat kan spille en vigtig rolle på den danske musikscene.
Med udgivelsen af deres første single i 2013 og allerede to hele albums bag sig spillede The Last Band i et tempo, som gjorde det til lidt af et kapløb at nå en kold fadøl og gøre sig klar til aftenens hovednavn: AVATAR.
Og AVATAR er et netop et band, man bør være klar til. Med et scene-set up bestående af hær bannere, malede trommer, historiske krigs kostumer og ikke mindst Eckerströms ansigtsmaling, der vækker minder om Jokeren i Dark Night, er AVATAR et band hvor alt – det visuelle udtryk, musikken og bandets fysiske performance skal opleves og forstås som en filosofisk helhed.
Åbningsnumrene The Swarm og House of Eternal Hunt – begge numre fra det seneste konceptalbum Feathers & Flesh – satte tonen for en aften, hvor AVATARs ambitioner absolut kunne mærkes.
Eckerströms overbevisende vokal fungerede som den absolutte drivkraft i bandet. Med sikker stemme og udtryksfuld mimik var han pulsen, der driver instrumenter, melodier og publikum fremad, sammen og videre.
Hail the Apocalypse og War Song fra Thoughts Of No Tomorrow tilbage fra 2001 føltes dybere og overbevisende som en helhedsoplevelse.
Eckerströms sort/hvide make up og udtryksfulde sceneshow bringer tankerne hen på Alice Cooper og Marilyn Manson – ja endda Jack Sparrow, men styrken i hans vokal overstråler alligevel alt dette, når den får lov at træde frem på numre som Fiddler’s Farewell.
Som band har AVATAR mange kvaliteter. Deres konceptuelle sceneperformance er en stærk visuel følgesvend til den musikalske oplevelse. Og netop den konceptuelle sammenhæng er en af deres stærkeste sider i deres rejse mod i bogstaveligste forstand at blive en AVATAR.
Bandet fortjener at få sine ambitioner honoreret og bør bestemt høres på en større scene med et større publikum.