Guns N’ Roses, Odense 6. juni 2018
Guns N’ Roses leverede i går aftes en lang, lidt ustabil, men god musikoplevelse til de 38.000 rockfans, der gæstede Odense Dyreskueplads.
foto: Savas Karakaplan (arkiv)
Efter 25 års ventetid var det endelig min tur til at gense Axl Rose, Duff McKagan og Slash på den samme scene. Som purung knægt i 1993 fik jeg efter flere ugers endeløs terrorisering af mine forældre lov til at tage bussen fra Silkeborg til Gentofte Stadion. Som Guns N’ Roses fan var dette den vildeste og største oplevelse i mit unge teenagerliv.
Men har Guns N’ Roses stadigvæk det, der skal til i 2018? Eller er der risiko for en selvopfyldende profeti med henblik på deres tekst til ’Pretty Tied Up’?: ”Once there was this rock n' roll band. Rollin' on the streets. Time went by and it became a joke”.
Svaret er: Ja og nej.
Forventningens glæde var stor, men indeni lurede frygten for at blive skuffet. Koncerten er kun den anden i deres ‘Not in This Lifetime Tour’ efter seks måneders intermezzo. Den første koncert der blev spillet i Berlin i søndags, endte katastrofalt med exceptionel dårlig lyd og en frustreret Axl Rose, som på scenen selv indrømmede “This sucks, I suck”. Det er ikke unormalt, at Axl Rose bruger de første par koncerter til at synge rusten af stemmen efter en længere pause. Men præstationen i Berlin var mildest talt elendig ifølge samtlige tyske dagblade.
Guns N’ Roses og i særdeleshed Axl Rose havde derfor noget at bevise, og det startede godt, da et tydeligt veloplagt band gik på scenen i Odense lettere forsinket kl. 20.10.
Bassist Duff McKagan skød koncerten af i vanlig stil med introen til ’It’s so Easy’, der blev efterfulgt af ’Mr. Brownstone’. To stærke sange fra debutalbummet ’Appetite For Destruction’. Lyden var god og gik klart igennem på både vokal og instrumenter. En stor lettelse!
”You know where the Fuck you are?” fik publikum op i næste gear, og megahittet ’Welcome To The Jungle’ var koncertens næste højdepunkt. Men det var også under selvsamme sang, at Axl Roses stemme begyndte at mangle den gennemslagskraft, som han er kendt og berygtet for. Det er tydeligt, at Axl Rose ikke er 25 år længere, og at han aldrig får den samme styrke som i storhedstiden fra 1986 til 1993. Men for en mand, der har fyldt 56 år, og nok har levet et hårdere liv end de fleste, leverer han stadigvæk varen! Selvom der går lidt højfrekvent Mickey Mouse i den til tider.
Der var ingen svaghedstegn at spore på manden med hatten eller Duff McKagan, som var über cool som altid. Slashs varme unikke signaturlyd skabt igennem en Gibson Les Paul Standard med tilhørende Marshall JCM800 forstærkere var en fryd for øret. Slash var i godt humør, og sammen med den ”nye” guitarist Richard Fortus gav han en særdeles solid præstation. Slash har igennem årene opnået en status som en af verdens mest prominente guitarister. I går viste han tydeligt, at han fortjener denne status.
Det mest specielle ved gårsdagens koncert var, at deres nyudgivne sang ’Shadow of Your Love’ for første gang blev spillet live. På trods af dette blev den fremført i sikker stil. Dette kan man dog ikke sige om ’Slither’, hvor afdøde Scott Weiland var alvorlig savnet. Et godt råd til Guns N’ Roses er at stramme sættet op. Der er lidt for meget fyld, og for mange coversange.
Koncerten blev efter 2 timer og 59 minutter sluttet af med fyrværkeri og konfetti ad libitum til tonerne af ’Paradise City’. Derefter var det tid til at smide fadølskruset i skraldespanden og bevæge sig ned ad de støvfyldte grusstier på Odense Dyreskueplads med et tilfreds smil på munden. ”Ohhhh won’t you please take me home.”
4/6 *
Sætliste
1. It's So Easy
2. Mr. Brownstone
3. Chinese Democracy
4. Welcome to the Jungle
5. Double Talkin' Jive
6. Better
7. Estranged
8. Live and Let Die (Wings)
9. Slither (Velvet Revolver)
10. Rocket Queen
11. You Could Be Mine
12. You Can't Put Your Arms Around a Memory/New Rose (Johnny Thunders/The Damned)
13. This I Love
14. Shadow of Your Love
15. Civil War
16. Johnny B. Goode (Chuck Berry)
17. Speak Softly Love (Nino Rota)
18. Sweet Child O' Mine
19. Coma
20. Wichita Lineman (Jimmy Webb)
21. Wish You Were Here (Pink Floyd)
22. November Rain
23. Black Hole Sun (Soundgarden)
24. Knockin' on Heaven's Door (Bob Dylan)
25. Nightrain
Ekstranumre
26. Don't Cry
27. The Seeker (The Who)
28. Paradise City