Carcass - En nostalgisk triumf med tidløse klassikere

Carcass, Hades Copenhell 2025

20. juni kl. 17.15

Af Jens Jakobsen

Foto : Thomas V. Olesen

Disclaimer: Carcass er blandt mine barndomshelte, så jeg er måske lidt positivt forudindtaget.

Lydbilledet på Hades var tydeligt og velbalanceret. 

De åbnede ballet med introen fra Surgical Steel og så var vi ellers i gang. Når Jeff Walker tog mikrofonen, var der én i nærheden af mig, som refererede til James Labrie og udbrød “Endelig var der nogen, der kunne synge!” 

Jeff Walker holdt sig meget af tiden i et lavere pitch end han plejer. Det virkede også fint, men er noget andet end det, man kender ham for. Bill Steer supplerede undertiden med en endnu dybere vokal.

Daniel Wilding viste virkelig kaliber på trommerne. Og at man ikke behøver have hele trommebutikken med på scenen for at fylde scenen op lydmæssigt.

Bill Steer og den relativt nytilkomne guitarist, Nip, håndterede guitararbejdet i sædvanlig stil, som viste overskud.

Der blev spillet afstikkere til både Symphonies of Sickness og materiale fra deres desth ‘n roll periode, som står i hver deres ende af det spekter, som gruppen har bevæget sig igennem igennem årene. Der blev - naturligvis - spillet mest fra det genredefinerende mesterværk, Heartwork, samt en håndfuld fra Surgical Steel, deres ‘genforeningsalbum’.

Højepunkterne herfra var Incarnated Solvent Abuse, No Love Lost, This Mortal Coil og Heartwork, som de sluttede af med.

Sætliste:

316L Grade Surgical Steel

Buried Dreams

Incarnated Solvent Abuse

Carnal Forge

No Love Lost

Unfit for Human Consumption

Cadaver Pouch Conveyor System

Captive Bolt Pistol

Edge of Darkness

This Mortal Coil

Exhume to Consume

Reek of Putrefaction

Corporal Jigsore Quandary

Heartwork