Sidste nat med Satan Kliken
Dark Funeral, Behemoth og Dimmu Borgir – In League with Satan Tour 2026
K.B. Hallen, København, fredag 30. oktober 2026.
Anmelder: Pelle Johansen
Fotograf: Savas Karakaplan
Efter 16 spillesteder i løbet af efteråret 2026 skulle man tro, at turnéen var kørt tør for benzin, og at musikerne havde den ene fod hjemme i sengen. K.B. Hallen lagde fredag aften hus til sidste stop på In League with Satan-turnéen, og her stod tre veloplagte bands, der insisterede på at afslutte med et brag.
Svenske Dark Funeral, polske Behemoth og norske Dimmu Borgir delte plakat og trak publikum ned i den ekstreme metals mørkeste kroge. Tre forskellige tilgange til black metal, forenet af sataniske symboler, teatralsk fremtoning og musik, der næppe lægger op til fællessang ved lejrbålet.
Scenografien fyldte meget i oplevelsen, og især lyssætningen satte sit præg. Belysningen gav musikken dybde og byggede et mørkt, dramatisk rum rundt om bandene.
Begravelsesstemning
Dark Funeral åbnede aftenen med Unchain My Soul, og The Arrival of Satan's Empire fik for alvor gang i det sataniske maskineri. Publikum fulgte dog kun halvt med. Svenskerne fyrede godt op under salen, men klapsalverne var sporadiske og korte.
Med The Secrets of the Black Arts blev kursen holdt på den kompromisløse black metal, der har været bandets fundament gennem årtier. Let the Devil In fulgte, og Where Shadows Forever Reign satte punktum for en kort, intens optræden. Fem numre på cirka en halv time var, hvad Dark Funeral havde at gøre godt med, og det musikalske håndværk var i orden.
Salen blev bare aldrig rigtig revet med. Det kan skyldes åbningsrollen, eller at black metal kræver mere af et publikum, før det tør give sig hen. Resultatet var en afdæmpet start på en aften, der havde rigeligt med mørke kræfter i baghånden.
Kærlighed og corpse paint
Behemoth havde salen med fra første minut. Efter introen Noce Szatana satte Daimonos og Ora Pro Nobis Lucifer tonen, og temperaturen steg mærkbart. Der blev klappet i takt mellem numrene, og en mindre moshpit tog form foran scenen. Polakkerne lød skarpe og målrettede, og det tætte tempo gav ingen af tilskuerne tid til at lade batterierne op.
Lyssætningen forvandlede scenen til et rituelt rum og gav koncerten en næsten kirkelig tyngde. Samspillet mellem bandets udtryk og de tunge riffs sad lige i skabet.
Højdepunktet kom omtrent midtvejs med Ov Fire and the Void. Hvis man kan tale om hits i den ekstreme metal, var dette et af dem, og det var lige ved, at taget på K.B. Hallen løftede sig. Sættet holdt derefter pulsen oppe helt frem til Chant for Eschaton 2000, der varslede afslutningen med fuld tyngde.
Ekstranummeret O Father O Satan O Sun! blæste salen bagover. Musik, scene og lys smeltede sammen, og finalen fik den vægt, den skulle have.
En gammel talemåde i metalmiljøet siger, at fansene og musikerne er flinke folk, der ser onde ud. Den holdt stik denne aften. Behemoth har finpudset det brutale, teatralske look til perfektion. Med corpse paint og et udtryk, der kunne give selveste Satan mindreværdskomplekser, så de ud, som om de var kravlet direkte op fra underverdenen. Alligevel sendte bandet gode vibrationer ud i salen, da de uddelte verbale roser til turnéens crew og de to andre bands. Det var næsten rørende. Midt i al djævledyrkelsen og dommedagsprofetierne var der plads til taknemmelighed og kollegial varme.
I Satans tjeneste
Dimmu Borgir skulle lukke både koncert og turné, og nordmændene løste opgaven med manér. Efter åbningen med Ulvgjeld & Blodsodel faldt salen allerede på andet nummer. Mourning Palace er en klassiker, og publikum svarede med fuld kraft. Her var der ingen tvivl om, at bandet havde ramt rent, og begejstringen holdt sig oppe koncerten igennem.
Visuelt fortjener Dimmu Borgir også et ord med på vejen. Lysdesignet var bærende for udtrykket og gav den symfoniske black metal en dramatisk ramme. Musikken skulle både høres og ses. Lyset fulgte de brutale passager og de storladne arrangementer og bandt koncerten sammen til én sammenhængende oplevelse.
Midt i sættet viste bandet sin spændvidde. Rå black metal og symfoniske arrangementer gik op i en højere enhed, og netop den blanding har gjort Dimmu Borgir til et af genrens mest markante navne uden at slække på musikkens mørke fundament. Puritania skruede senere op for den dystre stemning og lagde banen til aftenens mest mindeværdige øjeblik.
Begejstringen nåede sit højdepunkt, da Nergal fra Behemoth entrede scenen igen for at synge duet med Dimmu Borgirs frontmand Shagrath på In League With Satan. Nummeret stammer fra britiske Venom, et af de bands, der var med til at lægge grundstenen til black metal og inspirerede generationer af metalmusikere. At lade de to frontfigurer mødes netop her var en symbolsk sammensmeltning af aftenens to hovednavne og en hyldest til den arv, de begge udspringer af. Det var den rigtige kulmination på både koncert og turné.
Dimmu Borgir havde dog endnu et nummer i behold. Progenies of the Great Apocalypse satte det endelige punktum for en aften, hvor tre af den ekstreme metals store navne viste, at der stadig er liv i mørkets musikalske univers.
Selvom metal i dag heldigvis er andet og mere end satanisk midnatsmesse på vers, er det dog nogle gange helt rart at se, at den klassiske metalopskrift, som vor far lavede den, stadig holder. Hail!
fotogalleri ( loader)
