FRA JAPAN TIL DANMARK MED KARISMATISK ELENDIGHED
CHURCH OF MISERY
SUPPORT: VOKONIS
9. MAJ 2023
BETA
Foto: Savas
Anmelder: Christian Dorn

Der er intet miserabelt over at foråret er i luften og der er snartudsigt til temperaturer over 20 grader. Efter en lang, tung, kold og miserabel vinter/forår har vi brug for lys og varme. Church of misery fra Japan er på papiret alt andet end lys og varme men alligevel har jeg glædet mig til besøg af Japanerne, som søger inspiration hos seriemorder til deres tekster.
Med 80 solgte billetter er der ikke fuldt hus i Beta og da jeg ankommer er der heller ikke mange mennesker.
Svenske Vokonis starter ceremonien klokken 8. De spillerenergifyldt stoner rock med 70´er retro influencer. De startede som band i 2015 og har et par albums bag sig.
Bandet slentrer ydmygt ind på den lille scene ved 20.30 tiden. Betas lille sal er ikke fyldt helt op men der er et ok fremmøde når man tænker på det er tirsdag og bandsne ikke er superkendte.
Selvom bandmedlemmerne i Vokonis står ret stille på scenen og vokalen er lidt for lav, er der høj energi i musikken fra start af. Publikum virker en lille smule afventende men overgiver sig hurtigt til den melodiske, tighte og tunge stoner rock. Det gør jeg også, det er superfedt og de spiller godt sammen.
Eneste minus ved bandets performance, er at de kunne godt være lidt mere aktive på scenen, connecte med publikum. Det bliver dog bedre efter et par numre!
Vokonis afslutter deres opvarmning set med et super fedt nummer hvor deres ultra kompetente trommeslager virkelig får vist sine skills. Church of Misery får noget at leve op til efter denne stærke opvarmning!
Nu er det kirketid og det er ikke et besøg i den lokale folkekirke vi snakker om. Det er mørkt, det er doomet og det er den miserable kirke hele vejen fra Japan af. Sidst de var i Danmark, var i 2017 i Kb 18. Bandet har mange år på bagen. De blev formet helt tilbage i 1995 og har siden dengang skiftet medlemmer mange gange. I dag er det kun bassisten der er fra den originale besætning.
Bagtæppet til scenen er dekoreret med et kæmpe dystert Church of Misery logo og sataniske symboler. Det ser ondt og mørkt ud. Som en enorm kontrast til det onde bagtæppe kommer bandet smilende og grinende ind på scenen. Salen er næsten fyldt nu og man kan mærke at størstedelen af folk, er kommet for hovednavnet. Bassisten og forsanger har fat i publikum fra start af og der bliver opfordret til at komme tættere på scenen. Folk er helt klar og der adlydes!
Church of Misery bombarderer Beta med åbningssangen El padrino fra 2009 albummet House of the unholy. Det lyder tungt og man kan vist godt nævne Black Sabbath som en væsentlig inspirationskilde til Church of Misery. Publikum kvitterer med headbanging og nysgerrige smil rettet mod bandet. Den lille, tynde karismatiske forsanger headbanger igen og beriger scenen og os andre, med en nærmest shaman agtig energi og skæve smil.De psykedeliske vibes er store.
Bandet fortsætter ultra tungt med sange som Where evil dwells og Brother bishop. Church of Misery fyrer op for en god blanding af tung doom og groovy Black Sabbath inspireret stoner rock tilsat en del wah pedal.
Der er ingen tvivl om at folk kan lide hvad de hører og ser, dog synes jeg, at publikum kunne være lidt mere på.
Forsanger og resten af bandmedlemmerne alligevel glade og spiller rutineret videre. Forsangeren minder mig om en asiatisk Dio, hans udstråling er stærk og folk er vilde med det. Han mærker det og giver endnu mere tilbage.
Bandet afslutter med sangen Madness og der bliver heftigt kvitteret med klapsalver fra publikum.
Konklusionen på aftenen er 2 meget velspillende stoner bands. Church of Miserys ydre udtryk er ondt og dystert. Det så vi kun i aften på sceneudsmykningen. Resten af aftenen var fyldt med karisma, smil og tunge velspillede rytmer.
En tur i den miserable kirke var på ingen måde miserabelt, det gør jeg gerne igen. Arrigato for i aften!