Anmelder : Rune LARSEN
Copenhagen june
photo : Nordica Live Magazine
2022
1981 står der på Metallica's dåbsattest. Og det var et fint år at blive født ind i. Bands som Anthrax, Flotsam & Jetsam, Jag Panzer, Mercyful Fate, Motley Crue, Napalm Death, Pantera, Pretty Maids, Slayer, Sodom , wham og mange flere blev også grundlagt dette år. På dette års COPENHELL møder vi to af giganterne fra 1981. Nemlig METALLICA og MERCYFUL FATE.
Begge med lidt god vilje, danske bands. Den danske indflydelse i METALLICA er jo udover medstifter Lars Ulrich, producer Flemming Rasmussen, Ken Anthony og jo, også drengene i Mercyful Fate. I de tidlige år på COPENHELL blev der i miljøet talt om at eksempelvis Metallica nok var for store og for mainstream til Copenhell, men i takt med at festivalen har vokset sig stor og stærk, og med en fin bredde i programmet, er denne snak forstummet. Og jeg personligt byder dem hjertelig velkommen på årets plakat.
9 ud af 10 skulle se metallica. sådan virkede det. Menneskemængden var massiv og Copenhill var tæt pakket. Udsynet og lyden på Helviti scenen er dog ganske god uanset hvor man står, så ingen panik der.
AC/DC's " its a long way to the top if you wanna rock n roll" bragede ud af højtalerne efterfulgt af det klassiske intro " ecstasy of gold", som nok kan få et hår eller to til at rejse sig på armene.
To lange løbebroer gik ud blandt publikum og mødtes i et podie, med snake pitten i midten. Og halløjsa, trommesættet blev elaveret op på podiet og pludselig stod metallica der midt blandt publikum og satte i gang med åbneren "WHIPLASH". James Hetfield stod knivskarpt og var tændt. Der var måske noget at bevise efter et par halvlunkne koncerter i DK tidligere. Det var tydeligt at i sær han nød at spille for et dansk publikum igen, udendørs. "CREEPING DEATH" og "ENTER SANDMAN" fulgte trop.
Trommerne på podiet forsvandt igen, og bandet rykkede ind på hovedscenen hvor de flænsede igennem "HARVESTER OF SORROW". Humøret var højt hos både band og publikum. "TRAPPED UNDER ICE" fulgte, men på mig lød det som om den hang lidt i tempo. Det fik de dog justeret ind undervejs.
Mit yndlingsnummer "BLEEDING ME" fra LOAD albummet fulgte og Hetfield krængede sjælen ud. Han var virkelig til stede og ens blik fulgte uundgåeligt ham det meste af tiden. "SAD BUT TRUE" buldrede efter og så langt så godt var sætlisten jo rigtig fin.
Altså lige indtil Hetfield luftede føleren for at høre noget fra St.Anger. Publikums hænder røg i vejret, men det gør de jo uanset hvad han siger som den halvgud han er. Det blev så "DIRTY WINDOW" og det hev ligesom det gode moment ud af koncerten. Jeg forstår ikke at man vælger et nummer fra St.Anger når man ellers har det bagkatalog de har, og står på hjemmebane for første gang på Copenhell. Det er muligt nogle syntes det var fedt, men drivet gik i stå syntes jeg.
"SANATARIUM" reddede lidt af æren og vi var tilbage på sporet med "FOR WHOM THE BELL TOLLS" hvor deres pyro for første gang kom i aktion, så selv dem på bakken må ha følt deres øjenbryn blive svitset.
Hetfield proklamerede at de havde dobbelt jubilæum. 41 år som band og 5 år som et godt band. Hvilke 5 år der var tale om fik vi ikke at vide, så det må være op til en selv.
"MOTH INTO FLAME" fra HARDWIRED albummet blev høvlet af og det virkede som om at Hetfields ellers mekaniske downstroke arm var ved at blive træt. Chopsne sad ikke helt tæt og da heller ikke KIrk er nogen rytmeboks, blev det en anelse mudret, og det holdt sig faktisk resten af koncerten igennem.
En tam version af "FADE TO BLACK" fulgte, og der vil jeg lige sige til Kirk....Du skal ikke begynde at jamme eller improvisere i de ikoniske fills og leads. Fingrene væk mester ! de var fine som i skrev dem. det forstyrrede lidt hos undertegnede.
"SEEK AND DESTROY" var bedre og sidste nummer.
Vi fik 3 ekstra numre og gudskelov var "NOTHING ELSE MATTERS " ikke i blandt.
"DAMAGE INC" var det første og nu var de aldrende herrer i METALLICA ved at være syret til i armene.
"ONE" derimod sad rigtig fint og der var knald på fyrværkeri, flammer og lasershow som kom til sin gode ret på den nu mørke plads.
"MASTER..." sluttede selvfølgelig ballet, og det blev en smule rodet pga af fysisk træthed hos især Hetfield.
Slutteligt vil jeg sige at METALLICA bestemt hører til på COPENHELL. Mange 1-dags turister havde utvivlsomt løst billet til denne dag, og de gik ikke skuffede hjem. Det gjorde vi andre heller ikke, og selv ikke et gå-hjem kaos af episke proportioner kunne tage glæden fra mig at have set METALLICA hvor de er bedst. På en udendørs arena på en dansk sommeraften.
James, Lars, Kirk og Rob. i skal være hjertelig velkomne en anden gang.