Når pop bliver håndværk: OneRepublic leverer musik med sjæl i Royal Arena

OneRepublic – Escape to Europe Tour 2025

Royal Arena, København – 30. oktober 2025


Support: Ella Henderson

Af Katrina Dyrnell Bolding

Fotograf : Keren Ben- Shoshan

Publikum strømmede ind i Royal Arena som en bølge af forventning. Generationer mødtes – teenagere, forældre og fans, der havde fulgt bandet siden Apologize brød igennem. Det varslede en aften med nærvær, bevægelse og kontrol.

Opvarmningen Ella Henderson gjorde et stærkt indtryk og skabte en stemning, der allerede inden OneRepublic gik på, føltes som et hovednavn i sig selv. Hun overraskede positivt og havde publikum med fra første sang.

Fra første tone stod det klart, at lyden var skarp, balanceret og kraftfuld. Ikke overproduceret eller for elektronisk, men med en organisk dybde, som kun få popkoncerter formår at skabe – ikke mindst takket være bandets brug af violin. Det gav musikken et nærmest filmisk præg og løftede helhedsindtrykket markant. Under Colour sang Ryan Tedder linjen “Denmark is like no other”, og hele arenaen eksploderede i jubel.

Hans stemme bevægede sig ubesværet mellem rå power og skrøbelige nuancer, og det var tydeligt, at han levede sig dybt ind i hver eneste sang.

Et af aftenens absolutte højdepunkter var Lose Somebody, hvor de høje toner nærmest kunne mærkes fysisk i kroppen. Apologize fik en følelsesladet version, der mindede alle om, hvorfor netop den sang har skrevet sig ind i pophistorien – perfekt afstemt mellem lys, lyd og fællessang. Under Sunshine greb Tedder et kamera, filmede sig selv og bandet, og billederne blev vist direkte på storskærmen – en legesyg og moderne gimmick, der fungerede.

Karaoke-delen midt i koncerten blev et uventet og helt magisk indslag. I fem minutter forvandlede Ryan Tedder Royal Arena til et gigantisk kor, da han spillede sange, han selv har skrevet for andre – Bleeding Love, Halo og flere andre verdenshits. Forinden fortalte han om sin rolle som sangskriver for stjerner som Beyoncé, Leona Lewis og Ozzy Osbourne.

Jeg havde et øjeblik håbet på en Ozzy-fortolkning, men karaoke-delen blev alligevel et af koncertens mest mindeværdige øjeblikke.

Bandet spillede med en ro og præcision, som kun årtiers erfaring kan give. Rytmesektionen var stram, men stadig legende, og det var tydeligt, at samspillet mellem musikerne sad lige i skabet. Midtvejs fik bassisten en solo, der måske trak lidt for længe, men kvaliteten var stadig upåklagelig.

Ryan Tedder viste sig som den komplette frontmand – en entertainer, historiefortæller og sangskriver i verdensklasse. Han talte åbent om sin 5 % danske arv og delte anekdoter fra sine tyve år som hitmager. Et særligt øjeblik opstod, da han dedikerede en sang til en fan, som i over 200 dage havde ønsket netop det nummer. Han sang den direkte til hende, læste teksten fra et papir og sluttede med et kram, mens hun overrakte ham en dansk hat med dannebrog. Det var øjeblikke som det, der gjorde koncerten menneskelig og nærværende.

Showet som helhed var iscenesat med imponerende sans for detaljen. Lys, video og storytelling smeltede sammen til en helstøbt oplevelse.

Da bandet bevægede sig fra hovedscenen til en mindre scene midt i arenaen, blev publikum endnu mere engageret – og karaoke-sektionen dér i midten føltes som et ægte fællesskab. Videoklip fra København på storskærmen, fans’ personlige fortællinger og følelsesladede sekvenser af, hvordan musikken havde hjulpet dem gennem svære tider, ramte publikum med ægthed og varme.

Over halvvejs i koncerten talte Tedder om sin beslutning om at droppe TikTok og vende tilbage til den tid, hvor musik blev testet live foran rigtige mennesker. “For 10–20 år siden måtte man spille nye sange til koncerter – det savner jeg,” sagde han, inden bandet præsenterede en helt ny sang, som ikke var helt færdig endnu, der udkommer i starten af 2026. Måske, antydede han, kommer der endda noget med “Copenhagen” i teksten. Reaktionen i salen var euforisk.

Setlisten bestod af hele 28 numre – imponerende, men måske en anelse for langt. Alligevel holdt energien hele vejen, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har oplevet en så lang og sammenhængende koncert, hvor kvaliteten forblev så høj. Fra den klassiske violin til det nye, ufærdige nummer viste OneRepublic, at de stadig udvikler sig som band.

Det var en sjældent helstøbt aften, hvor lyd, nærvær, ægthed og musikalsk håndværk gik op i en højere enhed.

OneRepublic beviste, at pop stadig kan være kunst, når den bliver leveret med sjæl og professionalisme. Jeg forlod arenaen med melodierne stadig i hovedet – især den nye sang, som allerede føles som et kommende hit.

En koncertoplevelse, hvor fællessang, storytelling og musikalsk finesse forenedes i ren popmagi.

Fotogalleri :