Old New Volbeat i Spændingsfeltet

Volbeat's 2025 "Greatest Of All Tours"

Royal Arena 20. September 2025

Anmelder : Savas Karakaplan

Foto : Kasper Pasinski

“Demonic Depression” åbner som et manifest for Volbeats nye kurs. Jon Larsen driver nummeret fra tungt midttempo til eksplosiv double-time, mens guitaren går fra groovy riffs til mere aggressive figurer. Michael Poulsen skifter fra den velkendte rockvokal til en rå metalstil, der løfter intensiteten. Sangen tegner et klart billede af bandets udvikling mod et mørkere og mere kompromisløst metalunivers, samtidig med at genkendelige træk fra tidligere albums stadig er til stede.

Here we go igen, længe siden, det er det ikke alligevel. Endnu en Volbeat-koncert, efter at have set dem optræde på utallige scener i Danmark gennem årene, og oplevet dem lige fra begyndelsen. Det er længe siden for Volbeat-fans, men ikke for Michael Poulsen’s dødsmetal-projekt Asinhell. Jeg får flashbacks her fra Næstved Metalfest, mindeværdig optræden med dedikerede fans.

Volbeat ved præcis, hvordan man sætter sit navn på tavlen internationalt. Men denne aften kan ikke måles én til én med tidligere koncerter. Atmosfæren formes af mere end riffs og refræner – den lever i spændingsfeltet mellem publikum, lokationen og de forventninger, man selv bringer med ind i salen.

Lyden var velbalanceret, især i de tunge passager, hvor guitarerne fik lov til at brage igennem uden at overdøve Michael Poulsens vokal. Setlisten byggede op til de sikre højdepunkter, men netop i kontrasten mellem de nye numre og de gamle klassikere mærkede man, hvordan publikum trak vejret med bandet.

Koncerten i Parken har tidligere sat barren højt for en rigtig massefest.

Det friske album med sin unikke lyd er desuden en afgørende del i aften.

Aftenen i Royal Arena den 20. september, hvor jeg befandt mig midt blandt folkemængden, begyndte med “The Devil’s Bleeding Crown”, der straks skabte en tordnende stemning, og tilskuermængden råbte med på de indledende toner – det virkede som en velkommen retur for gruppen i deres egen by.

Herefter fulgte “Lola Montez”, som er med til at få publikum til at bevæge sig og nynne, alligevel hvor vitaliteten var mere tilbagelænet end voldsom; afdæmpet, næsten reserveret, med plads til nydelig uro.

“Sad Man’s Tongue” fortsatte i den rockabilly-prægede retning, og her mærkede jeg en gnist af spillelyst fra bandet – Michael Poulsens stemme var præcis og fuld af vitalitet, men det savnede den autentiske intensitet, der kunne have gjort det mindeværdigt, hvor band og publikum tidligere har fået hinanden til at svæve i ekstatiske højder, udeblev dette samspil denne aften.

Så ankom “Demonic Depression”, en af de friske numre fra det nye album “God of Angels Trust”, og det var her, jeg som metal-fan fik et spark;

“Demonic Depression” åbner som et manifest for Volbeats nye kurs. Jon Larsen driver nummeret fra tungt midttempo til eksplosiv double-time, mens guitaren går fra groovy riffs til mere aggressive figurer. Michael Poulsen skifter fra den velkendte rockvokal til en rå metalstil, der løfter intensiteten. Sangen tegner et klart billede af bandets udvikling mod et mørkere og mere kompromisløst metalunivers, samtidig med at genkendelige træk fra tidligere albums stadig er til stede.

Derefter “7:24” og “Fallen”, der fik en venlig velkomst med sin harmoniske del, men igen: Folkemængden joinede ind, men det blev aldrig til den totale massefest, jeg havde forventet efter Parken-oplevelsen for længe siden.

Midt i forløbet gik det videre til “Shotgun Blues”, som injicerede kraft, og “In the Barn of the Goat Giving” holdt farten med sin kombinerede rock-metal-atmosfære – her var bandet i topform, med samspil mellem musikerne, der viste, de havde kontrol over platformen. Men som en helhed virkede det rutinepræget; repertoiret var for monotont, uden betydelige overraskelser, og det manglede mangfoldighed for at holde interessen høj over de godt 1 time og 40 minutter.

Klassikere som Heaven Nor Hell og Last Day Under the Sun manglede – et savn, der gnavede i de trofaste fans.

Til sidst-delen sluttede med “For Evigt”, hvor samarbejdet med Johan Olsen fra Magtens Korridorer var klimakset for mange; det føltes ægte lokalt, og tilskuermængden brød ud i fuldt kor. Sangen ramte som et knytnæveslag pakket ind i ren rockromantik. Olsens stemme løftede salen med al den rå kraft og skrøbelige skønhed, som kun dansk melankolsk rock kan bære. Et øjeblik, hvor selv skeptikerne måtte overgive sig – og som gjorde resten af koncerten til en parentes.

“A Warrior’s Call” og “Still Counting” afsluttede med slagkraft, og gruppen selv virkede entusiastiske, som om det var en fantastisk indledning til turnéen.

At opleve Volbeat live i Danmark er altid en påmindelse om, hvorfor de er vokset så markant – og gerne med endnu mere af den tunge, truende slags.