Supercharged i Royal Arena
- NORDICA Live Magazine Live Is Real

- 13. okt.
- 5 min læsning
The Offspring Supercharged Worldwide 2025 tour
Royal Arena 11. oktober 2025
The Offspring kunne ikke andet end skabe en kæmpe fest på Amager.
Af Christoffer Schaarup
Foto: Thomas Olesen

The Offspring er på turne med deres 11. plade
”Supercharged” og rammer Royal Arena, hvor omtrent 15.000 mennesker er troppet op, for at se, om bandet også er Supercharged og klar, for den seneste plade er ikke en, som får mange genlyt her, hvis overhoved. The Offspring har dog 41 år bag sig som band, og dadet er aldrig lykkedes mig at se dem live, cyklede jeg ud i Amagers festsal med højt humør og i håb om en festlig aften i pop punkens og nostalgiens tegn.
Inden vi kommer til The Offspring, skal det lige nævnes, at Simple Plan leverede en glimrende opvarmningskoncert med et stort punktum foran ”pop punk”. Det var cheesy, over the top, og alt det man forbinder med pop punk, og Royal Arena slugte det råt.
Til klapsalver forlod Simple Plan arenascenen, hvorefter der fulgte en hyldende morsom og stemningssættende ”countdown” indenaftenens hovednavn. Foruden utallige hits fra 90’erne og 00’erne, var der glimrende underholdning på storskærmen, hvor to kamerafolk fangede publikum på linsen, og opfordrede dem til enten at ”shake dat booty” med et Booty cam, eller Headbang camosv. Et glimrende gimmick der satte energien og spændingen endnu mere op til The Offspring og det er længe siden, jeg har været så underholdt mellem opvarmning og hovednavn. Stort kadeau til The Offspring. Det var virkelig gennemført!
Efter 24 minutter med gimmicks og latter, tikkede uret ned fra 10, og så trådte aftenens hovedpunkt ind på scenen. The Offspring lagde hårdt ud med ”Come Out and Play” fra pladen Smash ogpublikum var på fra starten. Der bliver danset, headbangede og folk virkede oplagt. Direkte fik vi en publikumsfavorit serveret i form af ”Want you bad”. Det var en fed one two punch at starte med og vi er i gang! Det eneste jeg bemærkede, var at Dexter ikke havde den samme kraft i stemmen, som han har haft. Det hørte jeg også et par andre rundt omkring mig sige, og det har jeg også hørt fra andre, der så The Offspring på Copenhell i 2024. Skidt være med det! Der er gang i arenaen og folk har en fest.
Dexter, Noodles og co. fortsætter med ”looking out for none”, som hiver energien en anelse ned. Det bliver der så rettet op på med ”Staring at the sun” som fremtvinger et stort brøl fra publikum. Bandet spiller fedt og der er stadig knald på! Det er også skønt at se at de ”ældre” fans virkelig har en god aften. Stemningen er virkelig til at mærke, og bandet reagerer også flere gange på det, ved at nævne, at det må være den bedste aften på turneén. Bevares, det er nemme point at score, og vi har alle hørt det før, men det er da befriende og det virker autentisk, at Dexter og Noodles nyder at spille. Efter 41 år kan det være svært for visse kunstnere, at både optræde overbevisende, men også at have en forbindelse til sit publikum. Begge dele indfrier The Offspring og det er sjældent, at jeg har set Arenaen i så god stemning.
Det var virkelig også rart at høre enkelte fejl fra Noodles hånd, da de spillede ”Hammerhead”. Med til fortællingen hører, at Simple Plan havde så mange backing tracks, at det nærmest lød som en plade, der blev spillet virkelig højt. Bevares det var fedt, og der er ingen som går rundt og tror, at der ikke bliver brugt lidt tricks i mixerpulten nu om dage, men det var bare skønt at se Noodles spille live og med glæde. Det var god gammel punk rock feel og ”Hammerhead” står tilbage som en af aftenens fedeste numre. Det var generelt også for mig, og for det meste af publikum, de numre som virkede bedst på aftenen. Altså punk rocken. The Offspring har elementer at pop punk i sig, men det var tydeligt, at publikum tændte mest på de hurtige riffs!
Efter ”Bad Habit” lader bandet sig fejrer med en kort pause og måske har de brug for den, for der har været fart over feltet de første 35 minutter. Vi får så at høre fra Noodles og Dexter, som joker med, at der må være over 1 million mennesker i Royal Arena. Det er jo så dumt, at det er sjovt. Alle er med og de to frontmænd får publikum til at brøle som en million, for så at runde nummeret af. Vi er ikke en million, men lidt larm på øen er der da.
Der er også tid til en længere medley og mere snak mellem Noodles og Dexter. Publikum var vilde med cover numre af ”Paranoid” fra Black Sabbath og en hyldest til den nyligt afgåede Ozzy med ”Crazy Train”. Bandet introduceres også og her skal vi lige skrive et par ord om trommeslageren, Brandon Pertzborn, som spillede forrygende hele aftenen og leverede den energi, som skal til for at løfte The Offsprings numre. Medley sluttes så af med ”I Wanna be Sedated”, og så er det tilbage til Offspringnumre og ja tak for det. De har rigeligt med hits til at spille fra eget bagkatalog.
Nu kommer vi til anden del af koncerten, hvor bandet nærmest ikke trådte ved siden af. Vi fik skæringer fra pladerne Smash, Ixnay on the Hombre og Americana, som alle gik rent ind hos publikum, som blev vildere og vildere. Efter en noget følsom og personlig fortælling om tab, spiller Dexter ”gone Away” alene på klaver, og til telefonfaklernes lysglimt, som oplyser arenaen, får alle en puster og lidt stof til eftertanke. Det er aftenens mest følsomme øjeblik, og et blandt mange.
Energien er tilbage til de sidste tre numre, som de festgalde mennesker som er taget ud til Amager får. ”Why don’t you get a job, ”Pretty fly for a white guy” og ”The Kids Aren’t Allright” er med til at sikre en kæmpe sejr for bandet. Der blev skrålet med og festet, og til kæmpe klapsalver gik bandet af scenen. Ingen arena koncert dog uden en encore, og vi skulle da selvfølgelig have ”you’re gonna go far kid” inden aftenen blev lukket med ”Self-Esteem”.
Jeg tænkte egentlig da jeg cyklede hjem, at The Offspring hev sejren i hus med anden del af setlisten, hvor energien var i top hele vejen og bandet viste deres enorme spilleglæde. Men nu hvor jeg sidder her aftenen efter koncerten, kredser mine tanker egentlig mere om, at bandet ikke har kunne tabe i Royal Arena. Jeg har fået en fornyet respekt for deres karriere og bagkatalog, og selvom Dexter ikke har samme kraft i stemmen som tidligere, skal der ikke tages noget fra bandet. Alle havde en fest fra start til slut i Royal Arena. Der er stadig spark i punkdrengene, og lad det længe fortsætte!
Fotogalleri












