Sylosis - Bundsolid metal og tromme‑mesterklasse
- NORDICA Live Magazine Live Is Real

- 20. jun.
- 1 min læsning
Copenhell 2025 , Hades kl. 17.00
Af Jens Jakobsen
Foto : Leyla Tunalı

For et års tid siden havde jeg aldrig hørt Sylosis. Men de var med på et lineup som kom forbi Amager Bio til efteråret, hvor de savede publikum midt over med deres optræden – undertegnede inklusiv.
Deres koncert i går var en solid omgang metal. Det varierede lidt imellem thrash, death og måske også lidt deathcore. Men der var fuld valuta for pengene og masser af energi på scene.
Publikum gav den også hele armen med circlepits og hvad der ellers hører til.
Sylosis leverede en bundsolid metalpræstation, præget af energisk engagement og kontrol.
Forsangeren gik meget ubesværet fra vokaltjansen til meget tekniske guitarsoli og tilbage igen. For mit vedkommende var det trommeslageren, der stjal showet. Han styrede butikken med hård hånd og gik fra blastbeats til breakdowns og bevægede sig let og elegant over i nogle meget tydelige John Bonham-markeringer eller citeringer om man vil.
Bandets musik faldt tydeligt i publikums smag. Optrædenen var stram, mørk og kompromisløs. Hvis man skulle tage monoklen på og finde noget negativt, kunne det være, at det måske var lidt ensformigt. Men igen, når de kun spiller en times tid og går til den på den måde, når man alligevel ikke at kede sig.
Hvad skal du, næste gang Sylosis kommer forbi København? Der skal du på Sylosis koncert, så du også kan blive savet midt over af dem!


