Sønderknusende ORM triumferer i Vega

ORM 10 X OM SOLEN

Fredag d. 31. oktober & lørdag d. 1. november i Vega

 Af Christoffer Schaarup

fotograf : Savas Karakaplan

ORM har overtaget VEGA for at fejre 10-års jubilæum på den danske musikscene. I alt spiller Bornholmerne tre koncerter på alle spillestedets scener, hvor vi alle skal på et togt igennem ORMs bagkatalog og univers, ligesom vi også selv skal føle og mærke, alt hvad der er mellem ingenting og alting.

Desværre kunne jeg ikke være på Ideal Bar på første aften, så jeg gik glip af, hvad jeg kunne forstå fra mine venner, som var der, at det var en intens og hidsig aften. Der var dog ingen træthed at mærke fra ORM da de trådte ind på scenen i Lille Vega for at spille hele deres nyeste plade ”GULD”, som udkom samme dag.

Orm smadrede igennem fra første riff med knusende tunge blasts og viser, at de har modet til at gå andre veje end på de to forrige og mesterlige plader ”Ir” og ”intet/Altet”. Og gudskelov for det. Musik og kunst handler jo om, at man finder modet til at udfordresig selv. Nogen kan lide det og andre ikke, og det er midt i det spændingsfelt, at gnister opstår. Jeg har ikke haft tid til at nærlytte Guld, men Orm holder et højt niveau på det jeg nåede at lytte til og lægger ud i Lille Vega med ”Afmagt”, som er en decideret sonisk lussing med kvælende palmmuted riffs, som hamrer sig ind i skallen på publikum. Så er vi i gang! Der er en atmosfærisk mørke i salen, og badet i gult og rødt lys, fører Theis og Simon os med deres skrig igennem åbneren på aftenen. Simons skrig er harskt og lyst.  Theis mørkt og brølende. De to komplimenter hinanden smukt og ORM leverer klinisk præcision.

Det mere progressiv orienterede ”Undfangen” er knusende tungt og et vrid om halsen. Vi får nærmest ingen sekund til at trække vejret og med armene hejset, hylder publikum deres black metal konger, som fortsætter med at præsentere os for deres nye plade,med numrene ”Rigdom” og Udskammet”. Ingen OMR koncert er efterhånden fuldstændig uden de stille øjeblikke, hvor intensiteten igennem farten sættes ned, for at lade tankerne hvile et kort øjeblik. Ind på scenen træder to akustiske guitarister, imens Theis med sin e bow, sætter stemningen. Det er transitionen fra denstormende blæst til den stilhed, som jeg formoder opstår, når man ligger udmattet, efter en kamp mod en magt, man ikke kan vinde. ORM spiller på alle følelserne her og det er også her ORM for mig, er bedst. Nemlig når de udfolder det at mærke hele følelsesspektret. Der er total stilhed i salen, hvor alle i fællesskab tager en indånding for at reflektere og mærke efter, hvad det er vi har hørt og hvor vi mon skal hen?

ORM runder aftenen af med ”Blood of Your Blood” og ”Apetheosis” fra deres første plade og vi er igen i orkesterets sorteog snoede greb. Vi bliver heller ikke slippet løs og vil man nu egentlig også det? At dømme ud fra publikums reaktion må det være nej. GULD release aften var hidsig og smuk og ORM er stadig et band, der udfordrer sig selv og publikum, hvilket vi fikbevis på denne aften i Lille Vega.

Katarsis i store vega

Lettere træt ovenpå Orms gennembanken af Lille Vega fredag, cyklede jeg igen ud til Vega og denne gang den Store Sal. ORM havde lovet et særligt show, hvor der har været fokus på lys, og holder man det op med deres episke og progressive metal, lover det særdeles godt for afslutningen på deres trilogi af koncerter på Vesterbro. 

Vega er godt fyldt og inden ORM går på, varmer Iotunn publikum op med en stram og tight koncert. Stemningen er sat og weekendens omdrejningspunkt indtager Store Vega kl. 22:00 sharp og hverken publikum eller band virker møre ovenpå de forrige afteners ørebank, hævede knytnæver og rystede nakker. Orm havde lovet et stort anlagt show og de skuffer ikke. Det har de faktisk aldrig de foregående 7-8 gange jeg har set dem og hver gang de spiller er jeg imponeret over, at de i forskellige rammer,formår at gøre disse, til deres egen. Det står klart fra de første dybe synth fra “Klippens Lyse Hal” hvor de visuelle elementer løfter Orms mesterlige skæring fra “Ir” til nye højder. 

Fra første brag med hele bandet er lyden tydeligt bedre defineret end på Lille Vega og bandet spiller præcis så skarpt og insisterende, som de altid gør. Befængende visuelle billeder med art work fra ”Ir”, hvor Bornholms klippede landskab svæver over bandet i to cirkler, suger publikum ind i universet. Orm banker og brager igennem ”Klippens Lyse hal” og, udover at bandet er hamrende tight, som altid, kommer der ekstra tyngde cirka halvvejs i det over 20 minutter lange nummer, når Malthe midt i “chugga chugga” breakdown, slår på sin bas så gulvet skælver i Vega. Der er mesterligt udført metal vi får her i Vega, fra et mesterværk af en plade. Ind træder så manden med trompeten,som jer kalder ham her på aften to, som sammen med Theis fører os fra det knusende tunge til det stille, følte og dragende. Det er episk og storladent som “Klippens Lyse Hal” afsluttes. 

ORM fortsætter på episk vis med at gå direkte over i ”Floden, som kan skabe” fra pladen Intet/Altet. Ekspederet af orkester, fører Orm os igennem den smukke skæring fra udgivelsen i 2024, ogfølelserne kan mærkes igennem det tyve minutter lange nummer, hvor de hurtige og fræssede riffs komplimenteres af smukke og stille guitar intermezzos, for så at bygge op igen. Der er i øvrigtogså stille i Vega og Orm må siges at være i et med publikum.Fremførelsen af de to tyve minutter lange numre er dramatiske og storladne, hvor lysshow, musik, performance og publikum, er sammen om at skabe en magisk åbning på ORMs sidste aften i Vega. ”Floden, som kan Skabe” slutter af i et crescendo som langsomt bygges op af Adams buldrende trommer. Der er er som om Orm trækker alle med sig ned. Ned til hvor man ikke kan bunde, men hvor man kan og skal genrejse sig.

Aftenen bliver for mig fuldendt med ”Mod Døden”, som er knusende tung og progressiv. Vi får desværre kun omkring halvdelen af ”Mod Døden” at høre, da ORM jo også skal spille de nye numre igen. Selvom jeg godt kunne have hørt hele Intet/Altet, var det alligevel superfedt at opleve de nye numre ”Rigdom”, ”Udskammet” og ”Martret” på Store Vegas scene og med det lysshow, som udfoldede sig. Til sidst spiller ORM ”Serpent Mother”, som udkom i 2017, lige efter bandet blev dannet. Det var en passende afslutning at gå tilbage de spæde begyndelser.

Tilbage står man med tankerne kredsende omkring hvad der er intet, og hvad der er altet. Det får man nok endegyldigt aldrig svar på, og det er nok heller ikke meningen. Meningen må være at forblive nysgerrig overfor verden og sig selv. Orm indkapsler det perfekt og tak for det.

Bandet har netop oplyst, at de går i hi nu, og det er velfortjent, om end lidt trist, men hvor skulle ORM have taget hen? Som bandet selv har udtalt, så har de opnået meget af det de har drømt om, og som musikfan, er kun tilbage at sige tak for fire fantastiske plader og utallige uforglemmelige koncerter. Man kan kun håbe, at de igen stiger op fra afgrunden om et par år for at spille for os igen. 

Tak for nogen magiske og tunge aftener, ORM!

fotogalleri :