
The Cult -Kompromisløs 80’er attitude
- NORDICA Live Magazine Live Is Real
- 22. jun.
- 1 min læsning
The Cult – Helviti, Copenhell 2025
18. juni 2025 kl. 18:30
Af Jens Jakobsen
Foto: Thomas V. Olesen

Som festivalgæst uden det store forhold til The Cult, er det deres kæmpe hit på MTV med She Sells Sanctuary og at de var kæmpestore i 80’erne, som står klart.
The Cult leverede et solidt, old-school rock-show. Deres udstråling og fremtræden på scenen fremstod til at have samme selvsikkerhed og energi som i deres storhedstid. Ian Astbury fyldte scenen med karisma og tamburin, og gav visuelle associationer til både The Doors og andre klassiske 70’er-bands, som lænede sig op ad det spirituelle eller flippede. Billy Duffy leverede solide guitar-riffs med hooks.
Selvom lyden indimellem var lidt ujævn, ramte sange som Love Removal Machine og She Sells Sanctuary plet hos publikum.
The Cult viste, at de stadig kan. Deres optrædenen var karismatisk og autentisk. Og for fans af The Cult var det nok noget af et scoop, at Copenhell havde fået booket dem, når de nu ikke lader til at gæste Danmark særlig jævnligt.
Sætlisten – baseret på setlist.fm fra Copenhell 19. juni 2025:
Rise
Wild Flower
The Witch
Lucifer
War (The Process)
C.O.T.A.
Hollow Man
Resurrection Joe
Rain
Spiritwalker
She Sells Sanctuary
Fire Woman
(formentlig) Love Removal Machine