Copenhell fredag
Af Tine WEND
foto: Savas Karakaplan
Trods den lede følelse af at have tygget i en pose vat, mascara til knæene og meget ømme fødder lykkedes det alligevel at manifestere stamina til at rejse sig ved det træ, man lænede sig op ad i aftes… Måske netop takket være tømmertroldene, gik det fredag en del bedre med at tolerere menneskemylder, kø-kaos og deslige. Man kan i virkeligheden vænne sig til så meget, så længe festen er fantastisk. Fredagen startede for mit vedkommende som måbende tilskuer til DM i vold mod sagesløse biler i Smadreland. Her bevidnede jeg simpelt hen to hold som kæmpede om at være bedst til at smadre skrot med økser og andre slagvåben. Det lyder sindssygt plat – det var det også! Det var ganske enkelt skide sjovt! Kommentatoren var frisk på Red Warszawa-måden… en af dommerne havde samme slags strømpebukser på som jeg selv. Jamen så er der sgu da kridtet op for helvede! Det krævede alligevel en mere af de der fis´lunkne til en fifty. I øvrigt sjaskpisøsregnede det sådan set også. Jeg er typen der sagtens kan se bort fra den slags detaljer når der er Airbourne på scenen! Jeg så dem supporte Volbeat i Forum og forestillede mig egentlig at det ville blive sådan en lidt gammelfar-AC/DC-agtig-jeg vipper-da-med-foden-og-den-slags-koncert… Jow! Altså hvis man forestiller sig at Animal fra Muppet Show har hugget mikrofonen og taget alle dåseøllene fra backstagekøleskabet med på scenen. Ikke så meget for at drikke dem. Mere for at smadre dem mod panden og sende resterne ud til publikum. Jublen ville ingen ende tage da en fyr, sidende på en anden fyrs skuldre, greb en sådan øl-granat og lystigt kværnede de skumfyldte rester. Og sådan går det jo – musik er magi og pludselig er man atter midt i en fest der er så fabelagtig at folk formår at tage hensyn til fadølskufferter på jorden og sørger for at moshe pænt udenom. Metalmennesker ER vitterligt hensynsfulde. Selvfølgelig er jeg endnu engang nødt til at påpege at der er alt for mange mennesker på Copenhell – det er ikke for at være en sur stodder. Faktuelt forholder det sig således at når alle de her rigtigt mange mennesker, hælder rigtigt mange fadøl i talentbanken – så skal det også ud igen på et tidspunkt. Toiletkø! Arhmen, det er fandeme ikke sjovt! 300 stive kvinder som er desperatgule i øjnene og seriøst overvejer at sætte al charme over styr og squatte ved hegnet ved siden af alle tissemændene. Det er næsten en regel at mænd kun benytter toiletterne hvis det er ”påkrævet”. Tak af hjertet for det! Så tilgiver jeg faktisk næsten at man hopper rundt mellem tisse-søer som et lille pixelmonster i et 80ér arkadespil. Det er hensyn! Lige som den flinke mand der tog sig tid til at meddele mig at jeg nok skulle holde vejret på toilettet fordi han havde spist noget biksemad som han også lige ville advare imod! Hensyn! Kort tid efter denne oplevelse bumlede jeg ind i en flok gamle venner fra hjemstavnen. På Copenhell giver det virkeligt god mening at fejre en sådan begivenhed med endnu mere fadøl i Biergarten. Det bliver jeg simpelt hen nødt til at reklamere rigtigt meget for! Hvis man bliver lidt situations-dement og glemmer hvorfor Copenhell er så pissefedt, så tjek lige stemningen til Openhell!! Metal-karaoke for fuld ballade, godt skåret med et sejt live-band som rygstøtte. Ozzy, Lemmy, Metallica til man får tårer i øjnene og jeg skal gi´ dig, skal jeg, i klassiker-kataloget! (5700 rules – havde sgu ikk´ lige hjernekapacitet til at hitt´ den båå´ der). Min mor ville sikkert mene at jeg på dette tidspunkt havde nået alle de oplevelser der var nødvendige for en fredag. Sådan har man det jo så forskelligt. Jeg havde faktisk lovet en god ven at joine til venstre for scenen til Five Finger Death Punch og man skal holde sine aftaler – har jeg lært af min mor! 2 / 2 Ivan Moody er tilsyneladende sendt midlertidigt til tælling i en 12-trinsbehandling, alle gode ønsker om snarlig bedring til ham. Det er bare ikke 100% sikkert at han skal regne med en klippefast placering i FFDP efter den opvisning Tommy Vext (Bad Wolves) præsterede! FFDP fans vil sandsynligvis kalde mig borderline-blasfemisk, men jeg mener helt alvorligt at han tilfører bandet en helt anden og i særklasse federe energi – noget FUCKING punch! Så er det sagt. Og bussen kørte fint udenom alle de store sten, så hjemturen forløb relativt uden sværdslag. Lørdag er det Kerry King dag! Og det er til venstre for scenen hvis nogen skulle have lyst til at give øl!
