Jinjer, Amager Bio

Jinjer [Support: Unprocessed + Textures] – Amager Bio

Søndag den 1. marts 2026 klokken 19.30

Af Christoffer Schaarup

Fotograf : Thomas V. Olesen

Når teknik og visuel produktion går op i en højere enhed

Det er anden gang på knap seks måneder, at jeg ser Jinjer. Et band, der for alvor er vokset i min bevidsthed de seneste år – ikke mindst efter udgivelsen af Duel, som for mig står som deres stærkeste plade til dato. Efter den noget afdæmpede optræden på Roskilde Festival i sommeren 2025 var forventningen til aftenen i Amager Bio blandet med nysgerrighed. De 35 graders varme og den tidlige spilletid på Roskilde arbejdede dengang imod både band og publikum, og intensiteten, som Jinjer ellers fremtvinger på plade, udeblev. Søndag aften i Amager Bio var derfor en mulighed for revanche.

Opvarmningen stod de tyske Unprocessed for. De leverede en energisk indsats med markant strobelys og teknisk overskud, og en tidlig circle pit viste, at publikum var klar, selv om weekenden gik på hæld.

Klokken 21.30 gik Jinjer på med titelnummeret Duel. Åbningen var kontrolleret og tung, og lyden faldt hurtigt på plads. Green Serpent fulgte med markante visuelle elementer på det massive bagtæppe, mens bandet, og særligt forsangerinde Tatiana Shmayluk, arbejdede for at samle salen. Bassist Eugene Abdukhanov var lige så intens som på Roskilde sidste sommer og spillede med præcision, nærvær og tydelig tightness i sammenspillet med resten af bandet. Under nummeret blev der kastet affald op på scenen, hvilket tydeligt irriterede Tatiana Shmayluk, som kontant adresserede episoden. Kort efter kiksede bandet så starten på Fast Draw, som dog hurtigt blev rettet med en genstart af nummeret. Herefter leverede de sangen med både tyngde og fart. Det visuelle spillede effektivt med, blandt andet ved at lade tekstlinjer blinke i takt med Shmayluks growl.

Under Vortex stod bandets tekniske niveau tydeligt frem. Trommeslager Vladislav Ulasevich spillede præcist og kontrolleret, mens Shmayluk ubesværet bevægede sig mellem growl og rene vokaler. Disclosure! udløste aftenens første større moshpit, og energien på gulvet holdt niveauet resten af koncerten. Jinjer arbejder ofte med progressive passager og markante temposkift, og publikum fulgte opmærksomt med – også når dynamikken krævede tålmodighed.

Det var tydeligt, at Duel fyldte meget i setlisten. Tantrum, Kafkaog Hedonist fungerede overbevisende live, uden at miste detaljer. Særligt Kafka viste spændvidden i udtrykket, når rolige passager brat blev afløst af blastbeats.

Judgement (& Punishment), en personlig favorit herfra, skabte variation med sine reggae-elementer og melodiske omkvæd, som Tatiana leverede ekstremt overbevisende. Teacher, Teacher! stak også af med høj intensitet. Koncertens absolutte højdepunkt indtraf under I Speak Astronomy. Her blev bagtæppet slukket i første del af nummeret – første gang under koncerten – hvilket satte fokus på selve sammenspillet. Da det visuelle element vendte tilbage i sangens klimaks, fungerede det som en kontrolleret opbygning snarere end ren effekt, og bandets episke, storladne afslutning ramte et crescendo hos mig med gåsehud. Mod slutningen holdt bandet trykket med Perennial, Someone’s Daughter og Rogue, inden Pisces samlede salen i fælles klap.

Jinjer fremstod denne aften som et band, der – trods en lang europaturné med København som næstsidste stop – spillede med overskud, energi og fokus. Hvor Roskilde sidste år efterlod et mere forbeholdent indtryk, var de her sammentømrede, engagerede og bevidste om deres udtryk. De lagde vægten på det nye materiale og lod det bære aftenen – hvilket virkelig fungerede.

Samtidig var det tydeligt, hvor stor betydning produktionen havde for helhedsindtrykket. Bandet og deres crew leverede en formidabel live-lyd og spillede med teknisk præcision, hvor det visuelle løftede koncerten yderligere. Lys og grafik var ikke blot baggrund, men en integreret del af oplevelsen, og resultatet var en ekstremt gennemført koncert.

Vi ses næste gang, Jinjer!

Fotogalleri: