Danmark byder på værtsskabet for WorldPride 2021
- NORDICA Live Magazine Live Is Real

- 20. aug. 2017
- 1 min læsning
20934791_10212767523656014_2609473147617832417_o 20901553_10212763337271357_6259183541153371345_o 20988299_10212767365372057_2283135803283755469_o 20988423_10212767894985297_9072515661109058975_o 20935144_10212763475354809_1923107474985848930_o 20900536_10212763447714118_4716409056781176358_o 20934791_10212767523656014_2609473147617832417_o 20914296_10212763522515988_3639056422203381360_n 20901724_10212763666319583_6274016888341111911_o 20901575_10212763461514463_8033217245694728206_o
WorldPride til København i 2021
foto: Catalin Pintilie (2017)
Copenhagen Pride er den største og mest kendte mangfoldighedsfestival i Danmark, og vi ønsker at gøre København til værtsby for WorldPride i 2021.
Som organisation har vi mere end 20 års erfaring med at planlægge og eksekvere pride-festivaler, og Københavns pride-historie begyndte faktisk med EuroPride i hovedstaden tilbage i 1996. Siden da er Copenhagen Pride vokset og har udviklet sig positivt år for år. Vi har i dag stærke globale partnerskaber og en international profil, der gør, at vi helt klart mener, at tiden er kommet til at hente WorldPride til København i 2021.
Vi samarbejder tæt med stort set alle LGBTQ-organisationer i Københavnsområdet og nyder samtidig en høj grad af politisk opbakning både fra Københavns Borgerrepræsentation, Region Hovedstaden og den danske regering.
I foråret 2015 dannede vi projektorganisationen Happy Copenhagen sammen med Pan Idræt, og denne organisation er professionelt drevet af midler fra både Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Happy Copenhagen har til formål at skaffe både WorldPride og EuroGames til København i 2021. Eventet har fået navnet Copenhagen 2021, og det bliver en storslået fejring af kærlighed, sportsånd og LGBTQ-rettigheder pakket ind i en regnbuefarvet folkefest, hvor #YouAreIncluded.
Copenhagen Pride glæder sig til at kunne byde hele verden velkommen i København i 2021 til det, der bliver det største og mest ambitiøse LGBTQ-event nogensinde afholdt i Danmark. Vi arbejder målrettet og hårdt i de kommende år for at få det til at ske. Det arbejde kan du følge på copenhagen2021.com, samt på Facebook, Twitter og Instagram.


