Saint Levant i Vega
Saint Levant i Store VEGA: Arabisk musikalsk nostalgi, romantisk scenografi og en magisk energi
SAINT LEVANT – AFANDI World Tour
Store VEGA, København, onsdag 18. november 2026.
Support: DJ Nemz
Anmelder: Maia Andreasen
Fotograf: Phillippa Keller

Allerede ved indgangen til Store VEGA onsdag aften lå forventningen i luften. Salen var proppet med en trofast fanskare, hvor kvinderne udgjorde et markant flertal, og trykket mod scenen var intenst, længe før hovednavnet trådte frem.
DJ Nemz varmede salen op med arabiske hits og danske pop- og klubnumre. Da Medinas "Kun for mig" og Nik & Jays "Hot!" rungede gennem højttalerne, sang gæsterne med fra forreste række til bagvæggen. Dansk og arabisk populærkultur fandt hinanden på gulvet.
Den palæstinensiske sanger og sangskriver Saint Levant, med det borgerlige navn Marwan Abdelhamid, gæstede København på sin AFANDI World Tour. Ifølge EnVi Media udkom hans tredje album, AFANDI, den 21. august, og pladen læner sig helt op ad den arabiske musikarv, der i generationer har formet Mellemøstens populærkultur.
Fra hiphop til arabisk crooner
Åbningsnummeret "Cinderella" lagde kursen for aftenen. Saint Levant entrede scenen i sort jakkesæt med åben front, og jublen brød ud med det samme.
Hans internationale gennembrud med "Very Few Friends" hvilede på R&B, hiphop og flersproget rap. På AFANDI sidder vokalen i et blødt, melodisk og romantisk leje. "Cinderella" fanger forvandlingen med arabiske melodilinjer, moderne popharmonier og en rytmisk opbygning, der også henter næring fra latinpop. Saint Levants identitet bor i mødet mellem kulturer, og her udgør det arabiske sprog og den arabiske musiktradition fundamentet.
Tre musikere på violin, keyboards og håndtrommer gav koncerten en markant klangbund. Violinens sangbare tone, de elektroniske lydflader og percussionens puls tegnede hver sin flade af Saint Levants univers. Undervejs greb han selv saxofonen og viste en ny facet af sin musikalitet.
En romantisk aften i Beiruts natteliv
Scenografien var for mig et af aftenens store aktiver.
Varme farver og nøje udvalgte detaljer gjorde Store VEGAs scene til en romantisk filmkulisse inspireret af 1990'ernes levantinske kabareter og Beiruts natteliv. Et opdækket cafébord med hvid dug dominerede billedet. Stolene bar gyldne bånd, frisk frugt lå på bordet, og en rød rose stod i en vase under en klassisk gadelampes skær. Saint Levant bevægede sig let rundt i kulissen, der udvidede sangenes romantiske tekstunivers ud i rummet.
Storskærmen i baggrunden spillede en aktiv rolle med skiftende visuelle udtryk. Under "Mitsubishi" trådte et webcam og en legende "Photo Booth"-ramme ind i iscenesættelsen, så tilskuerne kunne følge hans mimik i nærbillede, mens han sang ved bordet. Det virkede fortrinligt. Skærmen skabte en intimitet, der bragte ham helt ind på livet af folk, uanset hvor i salen de stod.
Ifølge Ahram Online er "Mitsubishi" indspillet sammen med den libanesiske sangerinde Haifa Wehbe. Nummeret rummer albummets moderne side med en fængende hook, elektronisk produktion og rytmisk vokalfrasering, mens traditionen fylder rigeligt i resten af kompositionerne.
Arabiske melodier og musikalsk nostalgi
Med "Sabah El Ward", "Hawa" og "Wardeh" trådte Saint Levants romantiske og sentimentale side frem. "Sabah El Ward" peger tydeligt mod den klassiske arabiske tarab-tradition, hvor melodiske variationer, vokalfrasering og følelsesintensitet står centralt. I den slags musik bærer stemmens klang og melodiens følelsesladning hele udtrykket.
"Hawa" og "Wardeh" bygger på samme nostalgi, hvor kærlighed, længsel og erindringer taler gennem arabiske melodier. Saint Levants vokale signatur er den bløde, melodiske delivery og evnen til at formidle romantik med en afslappet frasering.
Koncertens dansable repertoire hvilede på "Wazira", "Nari Nari Nari" og "Maskara". Ifølge Ahram Online er "Maskara" indspillet med den palæstinensiske sanger Mohammed Assaf, og nummeret har rødder i dabke-traditionen. Insisterende rytmik, elektroniske keyboards og højt tempo slår bro mellem mellemøstlig folkedans og moderne klubmusik. Vekslen mellem sentimentale melodier og energiske dansenumre gav aftenen både puls og dynamik.
Romantik og palæstinensiske rødder
Kærlighed og romantik prægede koncertens lyd og billeder. Samtidig hænger Saint Levants kunstneriske identitet tæt sammen med hans palæstinensiske ophav.
Undervejs talte han om sin tilknytning til Mellemøsten, sin flytning til Jordan og de uretfærdigheder, det palæstinensiske folk oplever. Arabisk dominerede kommunikationen med salen, og det gav koncerten en tydelig kulturel signatur og knyttede kunstner og fans sammen.
For mennesker med rødder i Mellemøsten kan musikken rumme noget, der rækker ud over underholdning. Den kan vække minder om barndom, familier, hjemlande og en kultur, man bor langt fra.
Musikalsk og visuelt nærvær
Saint Levants kraftcentrum i Store VEGA var efter min mening nærværet og evnen til at skabe kontakt med salen.
Forestillingen var bygget op omkring hovedpersonen. Scenografien, kameraarbejdet og den romantiske fortælling placerede ham konsekvent i midten. Det gav showet en helstøbt form, men konceptet efterlod kun sparsomt rum til musikerne som selvstændige figurer på scenen.
Jeg oplevede en koncert, hvor publikum var følelsesmæssigt engageret, og hvor fællessangen udgjorde en væsentlig del af oplevelsen.
Med AFANDI har Saint Levant fundet et udtryk, hvor den internationale popstjerne og den klassiske arabiske entertainer mødes.
Onsdag aften rykkede Saint Levant Beiruts natteliv ind i Store Vega.




