Metallica/Aphyxion Royal Arena 2/9 2017

Live Nation 

foto: Savas karakaplan 

Forventningens glæde er ofte den største.  Der var også skruet godt op for alle gode håb om et fabelagtigt payback efter aflysningen i februar. Nordica var til stede udstyret med fotopas og billet til de dyre sæder.

Royal Arena var i sagens natur godt pakket og køerne ved både merch og bar syntes endeløse. Notér at man nu skal huske at bede om en lille fadøl, med mindre man drømmer om et uhåndterbart badekar til 75 kr.! Just saying. Således bevæbnet med STOR fadøl kunne musikken da bare komme an – og det gjorde den! Aphyxion blæste næsten parykken af min sidemand i en tinitusfremkaldende orkan af ”happy-to-be-here-attitude og metalfræs som sikkert har sendt Nothing Else Matters-segmentet tilbage i øl-køen eller ud på rygeterassen. Bevares, hvis det ikke bløder bare lidt ud af ørerne, har det jo ikke været en ordentlig koncert.

Efter en halv times change-over blev det Metallica-tid. Scenen var på denne dag moderigtigt fidget spinner formet og gulvet følgelig delt op i to sektioner da der jo skulle skabes fri passage til bandet. Af uvisse årsager var den ene halvdel af gulvet væsentlig mere befolket end den anden, men scenens placering i midten af arenaen gjorde det muligt for rigtigt mange at komme tæt på bandet. At de også bytter pladser undervejs gør det bare endnu mere levende og så får man da lige mulighed for at sige go´hejsa hele vejen rundt.

Man kan sige meget om Lars Ulrich. Han er ikke verdens bedste trommeslager, men som indpisker i bandet og for publikum er han fænomenal. Han sidder jo ikke bare på sin flade og basker løs, han pisker rundt som havde han et romerlys i røven og skaber en fest! Hvis det er på den baggrund han modtog ridderkorset, så er det fjong med mig. Energien var generelt på hoplanål-stadiet denne aften. Der har været godt med vitaminer i juicen backstage – ingen halsbetændelser eller svage knæ at spore. Måske en mindre hjerneblødning da setlisten skulle konstrueres? Jeg ved godt, der er meget delte meninger om den sag. Men i min lejr holder man meget af de helt gamle numre – dem blev vi ikke ligefrem overdænget med. Så er det sagt – og slut prut med det! Lyden på de dyre rækker var til gengæld frygteligt skraldet og mudret. Så jeg hankede op i min foto-buddy og smuttede ned på gulvet i sektion C hvor der var mindst crowded og det hjalp gevaldigt på lydbilledet. Faktisk blev det bedre jo tættere man kom på scenen.

Nu har jeg efterhånden en god håndfuld Arena koncerter i bagagen. Og jeg fatter ganske enkelt ikke at der kan være så stor forskel på lydkvaliteten. En professionel må forklare mig hvordan det kan lade sig gøre i et spritnyt byggeri som endda er skabt til netop dette formål.

Nå! Tilbage er spørgsmålet om hvorvidt forventningerne til Metallicas genkomst blev indfriet? Jeg havde faktisk sat næsen op efter lidt mere gakkeløjer som i Forum hvor der blev gasset løs med Kvinde Min og den slags. At der var lidt ekstra særligt i posen til lille Danmark. På disse parametre var det en lidt sløj dag i bland-selv butikken – synes jeg. Men jeg er som nævnt også en sucker for oldies but goodies. I alle mulige andre henseender var det en fremragende forestilling med masser af engagement fra både band og publikum.

Vi var i selskab med Metallica – det er ALDRIG en dårlig dag på kontoret!!

Dette var aftenens servering:

1. Hardwired

2. Atlas, Rise!

3. Seek & Destroy

4. Through the Never

5. The Day That Never Comes

6. Now That We're Dead

7. Dream No More

8. For Whom the Bell Tolls

9. Halo on Fire

10. Breadfan

11. Fuel

12. Moth Into Flame

13. Sad but True

14. One

15. Master of Puppets

Ekstranumre

16. Fight Fire with Fire

17. Nothing Else Matters

18. Enter Sandman