Efter deres koncert til Emergenza konkurrencen hvor bandet i øvrigt suverænt gik videre på Rust 27/1-18 fik John en snak med bandet som består af Kristian og Malthe på guitar, Mikkel på vokal, Tommy på bas og Nicolai på trommer
N:Kan i fortælle lidt om hvem i er ?
Kristian: Vi er 5 energiske gutter i midt 20'erne der hører til i Slagelse men kommer mange forskelige steder fra og har forenet sig i den genre vi kalder for Fuel-rock.
N: Hvordan blev bandet til ?
Nicolai: Helt tilbage for 6 år siden spillede jeg sammen med de 2 guitarister på efterskolen og efter et par års pause mødtes vi hos Tommy vores bassist til en nytårsaften og blev enige om at starte igen med at lave et nyt band, og her for 4 måneder siden blev bandet fuldendt da Mikkel kom med som sanger.
N: Hvordan er jeg musikalske identitet opstået ?
Nicolai: Det er egentlig en ting der består af mange elementer og vores individuelle musiksmag fra blues til hård rock, metal og noget klassisk, og så har vi fået fusioneret de forskellige ting til det vi spiller i dag.
N: Med hensyn til jeres sangskrivning, er der grobund i det fra den virkelige verden eller er det fiktion og historier?
Mikkel: På de 5 sange vi sammen har skrevet er det min mentale tilstand der har givet sit præg på sangene, hvad enten det er glæde/party fornemmelser eller det er den mørkere lyrik som har grobund i de frustrationer man nu oplever som menneske. Jeg er ret sensitiv så jeg bliver meget påvirket af det jeg går og beskæftiger mig med og det skaber og lægger grobund til lyrikken.
N: På jeres side er der pt kun øvelokale videoer, hvad er planen med hensyn til at skabe et færdigt produkt i form af demo/ep osv?
Malthe:
Nu er vi ret nye som helt band og vi har brugt en del af tiden på at finde kemien rent musikalsk og performance mæssigt, men vi har for 14 dage siden indspillet en demo som er undervejs. Planen er pt at få en masse live erfaring og samtidig spare op til at få lavet en EP med 4 numre på. Det er vigtigst for os at få et godt live-set og performace op og stå, da man kan mixe og masterere sig ud af meget rent teknisk men hvis ikke man har en performace til at bakke sit produkt op er det nytteløst for os.
N: På jeres kalender er det primært koncerter i Slagelse der dukker op, er der planer om at udvide det rent geografisk til f. eks København hvor vi er i dag ?
Nicolai: Det er klart en prioritet at vi gerne vil ud og spille en masse mere live og vi er igang med at arbejde vores set op og når vi har et set på de ca 45 minutter så begynder vi pro-aktivt at opsøge spillesteder rundt omkring. De koncerter vi har holdt i Slagelse er primært showcases hvor vi opbygger sceneerfaring og lærer at finde hinanden som musikere på scenen istedet for i øvelokalet.
N:Har i til sidst noget i vil sige til læserne her og jeres lyttere:
Tommy: Det her er kun begyndelsen og der er meget mere i vente og ambitionerne er skyhøje og vi vil stå på de store scener vi knokler hårdt hjemme i øvelokalet på at få skabt og udviklet vores live-produkt.
photo credits: Maja Elisøe Photography