Af John ANDERSEN
Photo: Savas Karakaplan
På en flot forsaften indtog DAD-forsanger Jesper Binzer det københavnske spillested Pumpehuset, i forbindelse med solo albumet Dying is easy og det var kort inde i opvarmningsbandet Gus G´s koncert slet ikke til at overse at det modne publikum var mødt talstærkt op til den udsolgte koncert.
Som var som de fleste nok ville være, spændt på at se om, og hvorvidt Jesper Binzer distancerede sig fra DAD, for en ting er musikken som jeg i øvrigt havde haft i ørerne det meste af dagen, men et andet er scene optræden.
Efter ganske kort tid af koncerten kunne man dog konkludere at entertainer delen er en stor del af Jesper Binzer´s dna, således var den karismatiske herre efter den glimrende åbner og titel sang til albummet Dying is easy gået i gang med sit "drilleri" af den yderst velspillende Søren Andersen på leadguitar, og det ping pong der var imellem de to kørte igennem det meste af koncerten.
Efter et par yderligere sange med høj intensitet faldt tempoet lidt med den Country inspirerede Planet Blue med det lækre omkvæd "i haven´t got this human interaction part down quite right yet.... i always look for answers out in space" og dette nummer viste en mere sårbar og blottet side af Jesper Binzer, og jeg må indrømme at det klædte ham og koncerten at se denne side af Jesper for han er uden tvivl en god sanger der sagtens kan begå sig uden den velkendte kækhed.
Det musikalske niveau var utrolig højt, og som før nævnt var guitarist Søren Andersen i topform og holdte et højt niveau koncerten igennem. Der var flotte vokal harmonier i både Søren med også bassist Anders Borre på backing vokal igennem hele koncerten. I det hele taget var der en god harmoni blandt bandet koncerten igennem og det bar således ikke præg af det var Jesper Binzer som solist.
Et af aftenens to højdepunkter for undertegnede kom i form af nummeret "Tell myself to be nice".. Et nummer der der ligger lidt i den tunge og groovy ende af de musikalske spektre, og blev fremført endnu tungere og det klædte absolut koncerten at træde lidt ude af de sikre rammer med bred appel, og til min store overraskelse tog det modne publikum godt imod det.
Inden encore sluttede bandet af med den The Cult-inspirerede single "The future is now" som høstede aftenens næststørste bifald.
Det største bifald havde publikum til gode og det var lige rundt om hjørnet, og det var i form af en overraskelse, og da Jesper Binzer ytredede at han i et øjebliks storheds vanvid fik lyst til at lave en sang der ikke var hans egen, nemlig The Savage Rose´s suveræne "Wild Child". Et nummer der er utroligt krævende rent sangmæssigt og som Jesper Binzer fremførte meget overbevisende og med stort overskud og power. Dette sidste nummer fik undertegnede til at tabe kæben i ren begejstring og gav øjeblikketligt gåsehud på armene. Omend det ikke var et originalt nummer, så var det en suveræn afslutning på koncerten og vakte stor begejstring i hele den fylde sal.
I det hele taget var det en koncert i høj musikalsk kvalitet og det var befriende at se en Jesper Binzer til tider være blottet for gøgler delen som unægteligt er en del af ham.