Blændende blackgaze i Pumpehuset
- NORDICA Live Magazine Live Is Real

- 2. jul.
- 3 min læsning
Deafheaven – Pumpehuset,
København, torsdag 26. juni 2025
Anmelder : Jens Jakobsen
Foto: Savas Karakaplan
I Incidental II følte jeg det, som må betegnes som det mest intense lydtryk, jeg har oplevet i Pumpehuset, når basssynth-lyden blev kørt for fuld udblæsning over anlægget. På udgivelsen er basssynth-lyden fyldig. I Pumpehuset var den nærmest altomsluttende.

Deafheaven blev dannet i San Francisco i 2010 og blev hurtigt frontløbere inden for den såkaldte blackgaze, en fusion af black metal, shoegaze og post-rock. Deres udgivelser har ofte været meget vel modtaget blandt anmeldere, heriblandt Sunbather fra 2013, Ordinary Corrupt Human Love fra 2018 og især Lonely People With Power, som blev udgivet sidste år, har cementeret deres unikke plads i moderne metal .
Deafheaven indtog et udsolgt Pumpehus med storm i torsdags. Energien på scenen var ikke til at tage fejl af og især forsangeren George Clarke havde en usædvanlig intens scenetilstedeværelse og hold op hvilken vokal, han kan levere!
De lagde ud med de første tre numre fra den seneste udgivelse, nemlig Incidental I, Doberman og Magnolia. Ligesom på udgivelsen oplevedes de tre numre på en måde som ét samlet værk og udgjorde en fænomenal start på koncerten.
Lyden var hele koncerten tilpas høj, klar og veldefineret.
Herefter spillede de to ældre numre, nemlig Brought to the Water fra New Bermuda og titeltracket fra gennembrudsalbummet, Sunbather. Det var tydeligt, at der var tale om publikumsfavoritter.
Derfra spillede den endnu en sektion af Lonely People With Power i kronologisk rækkefølge, nemlig de fem numre The Garden Route, Heathen, Amethyst, Incidental II og Revelator. Inden de startede på Amethyst, sagde George Clarke, at det nummer var hans ‘favorite time of the show’. Og man forstår godt hvorfor. Det nummer har lidt af alle de centrale Deafheaven-elementer fra de forskellige genrer, de blander sammen.
I Incidental II følte jeg det, som må betegnes som det mest intense lydtryk, jeg har oplevet i Pumpehuset, når basssynth-lyden blev kørt for fuld udblæsning over anlægget. På udgivelsen er basssynth-lyden fyldig. I Pumpehuset var den nærmest altomsluttende.
Herfra gik de tilbage til rødderne med Dream House fra Sunbather-albummet. Det er en af mine favoritter fra den udgivelse, og det føltes som de trak slutningen af nummeret meget længere ud end på optagelsen, mens de langsomt bare sænkede tempoet mere og mere og mere. Det føltes på samme tid som en meget lang, nærmest meditativ seance og alligevel varede det ikke et sekund for længe.
De sluttede af med Winona og gik derefter af scenen uden at gøre et større nummer ud af det. De havde spillet 3/4 af det seneste album på koncerten, hvilket viser, at de har tiltro til at materialet holder. Bandet har trods alt over 15 år på bagen, så det var skønt at høre, at de hvilede sådan i det nyere repertoire, samtidig med at de søger fremad og ikke bagud.
Deafheaven sørgede for at levere lydtæppe til en intens aften i Pumpehuset. Der var udsolgt og derfor også tætpakket i publikum. Der blev både crowdsurfet og gjort plads til circlepit. Deafheaven havde publikum med sig hele vejen igennem koncerten.
De leverede en energisk optræden med masser af bevægelse på scenen og kontakt til publikum. Bassisten sørgede for at passe butikken, mens guitaristerne lidt på skift stjal lidt af rampelyset fra forsangeren.
Men aftenens store helt var i mine øjne trommeslageren, Daniel Tracy. Hans spillestil og teknik giver Deafheaven et mere varieret udtryk og fundament end de fleste andre sammenlignelige bands. Han gør det simpelthen forrygende hvad enten han kører på med fuld fart, dobbeltpedal og blastbeats eller lige så nænsomt nusser trommerne i de mere stille passager. Det kræver den rigtige produktion at få nuancerne i det frem, både i studio og live. Det var der heldigvis fuldstændig styr på i Pumpehuset.
Sætliste
Incidental I
Doberman
Magnolia
Brought to the Water
Sunbather
The Garden Route
Heathen
Amethyst
Incidental II
Revelator
Dream House
Winona














