Copenhell 2023 june 14
Anmelder : Rune Larsen
Foto: Savas
Def Leppard er et af de der bands, man bare kender, uden at kende dem indgående. Om ikke andet kender man deres band logo. Selvom DEF LEPPARD er et band fra 1976 og en del af NWOBHM bølgen ( new wave of british heavy metal ), så vil de fleste der ikke er die hard fans, nok bedst huske dem fra deres mega sellert, HYSTERIA albummet fra 1987. Da undertegnede her var full blown thrasher i de sene 80'ere, så har jeg faktisk aldrig hørt en hel plade med DEF LEPPARD, ej heller backtracket til de tidlige dage, mest fordi jeg egentlig ikke bryder mig om forsanger Joe Elliots vokal. Jeg kan ganske enkelt ikke lide hans stemme. Men meget kan ændre sig over tid, så jeg prøver at neutralisere mig selv så godt som jeg kan inden koncerten.
Nuvel, dette havde jeg skrevet og forberedt inden koncerten. Og jeg må jo æde nogle kameler. For da DEF LEPPARD gik på klokken 2130 på den smukkeste sommeraften, så syntes jeg da nok lige jeg måtte æde nogle ord i mig. Modsat aftenens tidligere headliner, MOTLEY CRUE, som med rustne stripperstænger cementerede at de skulle være holdt for lang tid siden, så viste DEF LEPPARD hvordan man stadig kan bevare gejsten og nivauet, selv i de helt nye numre.
De aldrende herrer på den forkerte side af 60, stod knivskarpt og det gjorde lyden også. Fantastisk lyd på Helviti scenen, men DEF LEPPARDS musik er også dynamisk, og der er så at sige "lufthuller" så det ikke er en massiv mur man møder.
Kvintetten bestående af Joe Elliot, Vivian Cambell, Phil Collen, Rick Savage og den enarmet trommeslager Rick Allen, har spillet sammen i en menneskealder, og det kunne mærkes, ses og høres. Jeg var specielt imponeret af deres kor og vokalharmonier, som vel ikke er hørt bedre siden The Eagles. Det var høj klasse.
Det var heller ikke bare et job, der bare skulle overstås. Det var tydeligt, at DEF LEPPARD havde lyst til at spille. Trommeslager Rick Allen sad koncerten igennem med et stort smil på, og selvom man kun har en arm, kan man jo godt lire en lille trommesolo af. Til publikums store begejstring.
Vi fik fede følte leads fra de herrer Cambell og Collen, og som aftenen skred frem havde jeg helt glemt hvorfor jeg egentlig ikke kunne lide dem.
DEF LEPPARD er måske for poppet for mange copenheller´s, men så er det jo godt at der er masser af død og ødelæggelse på andre scener.
Helviti var bestemt ikke for stor til de engelske gentlemen. Fint punktum for mig på en allerhelvedes varm dag i helvede. Og ved du hvad Joe... du synger egentlig meget godt....
