ELECTRIC CALLBOY
TEKKNO TOUR ’23
Support: Holding Absence
21 marts 2023
Amager Bio
Anmelder : Pelle Johansen
Fotograf : Joachim Vilholm Vilstrup
Ifølge Wikipedia spiller Electric Callboy ”Electronicore” som skulle være en blanding af metalcore og techno. Den beskrivelse er dog ikke rigtigt nok til at indramme det… ja fænomen som dette ualmindeligt unikke band er. Bedre bud kunne være: Hvis Rammstein fik et barn med LMFAO. Hvis Copenhell holdt Beach party. Hvis Korn spillede til ulovlige raves. Disse bud rækker dog heller ikke helt, men løfter kun hver sin flig, og beskriver kun hver sit hjørne af en meget speciel og fantastisk oplevelse.
Koncerten åbnede med hittet Tekkno Train og så var vi… punintended… ligesom ombord. Festen var startet for det er selvfølgelig det som Electric Callboy gør allerbedst. Spiller op til techno/metal fest hvor alle i salen inklusiv dem på balkonen bagerst i salen får bevæget sig. De hyppige skift mellem pumpede techno rytmer og aggressiv metalcore gør det simpelthen umuligt at stå stille særlig lang tid af gangen og pitten koger stort set fra start. Selvom mange af sangene er skåret over denne formel så er der selvfølgelig nogen sange med større hitpotentiale end andre,og desværre havde festkongerne valgt at lægge 3 af deres største hits ”pump it”, ”spaceman” og ”we got the moves” under ekstranumrene hvilket selvfølgelig gav et brag af en afslutning på festen, men også gjorde at man efter et par numre begyndte at spekulere end lille smule over hvornår koncerten ville løfte taget af Amager Bio. Først som tiende nummer på set listen fik vi kæmpehittet ”Hypa Hypa” og et ønske om lidt bedre spredning af bandets hits skal være eneste kritik herfra. Ud over rækken af metal danse hits fik vi også lidt dejligt tysk Schlager i nummeret Hurrikan, hvor moshpitten blev til et regulært dansegulv indtil sangen eksploderede i det der slutter som Callboys måske mest brutale nummer. Derudover fik vi en måske ironisk men i hvert fald akustisk sing along af backstreet boys ”I want it that way”
Næste gang de elektriske callboys lægger vejen forbi København er til sommerens Copenhell hvor jeg selvfølgelig igen vil have pakket danseskoene og festhumøret. Som sædvanligt når talen falder på metalbands der ikke følger formlen og ikke lyder som nogen der tror at musik peakede i 1991, har Callboy også deres haters der mener de ikke er metal eller ikke hører til på en metalfestival. Til disse vrede væsner vil jeg anbefale en stor Pina Colada, sommerhumør og et par sænkede skuldre. Vi kan sgu ikke nøjes med at høre Slayer og Varg Vikernes hele vores liv. Hvis techno rytmer og humor kan vinde en ny generation af metalfansog i øvrigt skabe verdens bedste fest, så er det nok ikke så slemt igen. Nyd livet. Ondskab er so last year.
