top of page

Den Episke Fest

  • for 13 timer siden
  • 4 min læsning

Opdateret: for 47 minutter siden

Epic Fest 2026

Roskilde Kongres- og Idrætscenter og Gimle

Af Pelle Johansen

Foto : Savas

 

Lad mig tage dig med på eventyr. Til et land med sværd, enhjørninger, røgmaskiner og…. sæbebobler. Venn diagrammet med nørder og metal fans har altid nærmet sig en cirkel og ingen steder er det mere sandt end hos powermetallen. Her holdes nørd flaget højere og stoltere end nogen andre steder, og på genrens helt egen festival er alt det genren er elsket for skruet op til 11. Festivalens 3 scener har fået navnene The Realms of might and Magic, King Roar’s Hall og nåja… Gimle. Der er photoboth med tilhørende udklædningstøj der ville passe perfekt ind en søndag i Hareskoven, baren er prydet medkæmpe bannere i fantasy stil, Nintendopusheren har en stand hvor man kan spille Zelda til man bliver blå i hovedet og som optakt til festivalen er der arrangeret dnd sessioner både torsdag og fredag eftermiddag. Således begavet med alt hvad et nørdhjerte kan ønske kan rejsen ind i det episke musikunivers begynde.

 

Som optakt til festivalen har Epic Fest torsdag aften arrangeret en koncert i Roskilde Domkirke hvor organisten tager os igennem en sand kavalkade af metal klassikere i det smukke og historiske gamle kirkerum der passer perfekt til festivalens tema. For en enkelt aften er kirken igen fyldt med langhårede og skæggede mænd som den nok ofte har været det i tidligere tider. Metal klassikere spillet på orgel i en af Danmarks smukkeste historiske bygninger er præcist så episk og storladen en optakt som en powermetal festival bør have. Det kunne ikke være arrangeret meget bedre.

 

Powermetal har altid balanceret på kanten mellem det episke og det episk fjollede. Og på genrens helt egen festival får vi lov at smage på begge frugter. Fredagens første koncert er nemlig ingen ringere end kongerne af fjol fra Angus McSix. Her har vi genrens absolut mest over the top band, der nok tager sig selv mindre seriøst end Red Warszawa. Kostumerne som taget ud af World of Warcraft og med sangtitler som ”Laser-ShootingDinosaur” er ingen vist i tvivl om hvor vi er henne på ironi-alvorligt skalaen. Publikum er dog med på joken og musikalsk fejler bandet intet. Med hits som ”Eternal Warrior” og ”Techno Men” har de salen i deres hule hånd og fællessangen bryder løs flere gange under koncerten.

 

Alle gode eventyr starter og slutter på en kro, og på Epic Fest leveres maden af ”Skjaldekroen”, som er et outfit i Middelaltertelte og dertilhørende outfits som har taget opstilling lige udenfor Roskilde Kongrescenter som huser 2 af de 3 scener. Priserne er dog meget lidt middelalderlige, men i stedet særdeles inflationsprægede 2026 agtige. Man slipper hurtigt op imod 200 kroner for at blive mæt.

 

Fredagens andet encounter er Ipomonia på Gimle og her er vi vidner til noget så sjældnet som en vaskeægte debutkoncert. Iponemia er ikke klassisk powermetal og modsat Angus McSixogså helt fri for fjol og ironi. Der er ingen tvivl om, at bandetsom egentlig er et soloprojekt af Maja Partsch mener det alvorligt. Den nordisk inspirerede progmetal leveres med en Valkyrie agtig energi, og bjergtager publikum og især i sidste nummer Nyctopobia når vi op i et luftlag som lover godt for fremtiden. Det er simpelthen en imponerede episk præstation at levere sådan til sin første koncert

 

Som bekendt må alle ægte eventyrere rejse igennem ild og vand for at nå deres mål, og her skuffer Epic fest, om end ufrivilligt, heller ikke. Efter at rejsen til Gimle og tilbage til Roskilde Kongres center er tilendebragt, venter en kø af en anden verden. Epic Fest har åbenbart besluttet at en enkelt sikkerhedsvagt er nok til at tjekke tasker og kropsvisitere så grundigt at man skulle tro der var tale om publikum til en høj risiko fodboldkamp. Ikke helt ideelt at skulle stå i regnvejret og vente på, men ligesom helten der altid overvinder skurken, kommer vi dog også ind i de hellige hallers varme igen.

 

Denne anmelders sidste koncert på dagen er Rhapsody of Fireder i udtryk er så klassisk powermetal som powermetal kan blive. Det er simpelthen heltemetal med ekstra meget helt. Mere end en af bandets sange på aftenens set liste har ordet sword i titlen (The March of The Swordmaster og EmeraldSword) og kongerne af symfonisk powermetal leverer deres storladne show til perfektion. Publikums favoritterne ”Dawn of Victory” og førnævnte ”Emerald sword” kommer sent i koncerten som helholdsvis 11 og 14 og sidste nummer men det gør intet for publikum er med bandet hele vejen. Powermetal er af denne anmelder engang blevet beksrevet som ”sværd og flag metal” og der er ingen tvivl om at aftenens Rhapsody of Fire koncert giver lyst til at drage i krig mod en horde af orker med sværd og flag i hånd. Det er sådan den skal skæres og at denne storladenhed i øvrigt leveres helt uden et anstrøg af ironier imponerende.

 

Trods logistiske udfordringer er Epic Fest en fantastisk fejring af en genre der ikke er som de andre og er stolt af det. Hvis metal musikken var en amerikansk highschool hvor trashen er de populære jocks og black metallen de edgy teater kids, så er

powermetallen selvfølgelig de ægte nørder.


Fotogalleri:



© all rights reserved 2015 by Nordica Medie  Proudly created with Wix.com

  • Nordica Live
  • Nordica Live Magazine
  • w-facebook
bottom of page