TRODS DÅRLIG LYD OG BUMP PÅ VEJEN BLEV DET OVERORDNET EN GANSKE FORNEM 40-ÅRS FESTFORESTILLING FRA D-A-D I ROYAL ARENA
Af Steffen Jungersen
D-A-D, Royal Arena, København, 1.11.’24
Da jeg midt i firserne første gang oplevede Disneyland AfterDark, som de hed dengang, sammen med et halvt hundrede andre på en lille klub i Roskilde, kunne de dårligt nok spille, og man var næppe blevet korsfæstet for at lufte en vis tvivl, om ”det dér” nogensinde ville blive til noget.
Der gik imidlertid kun få år, før den københavnske kvartet havde lært at spille og blot et par år mere, før D-A-D med jævne mellemrum blev udråbt til Danmarks nationalorkester. Mere end godt gået af et foretagende, som trods aldrig så mange stilistiske sidespring i årenes løb i bund og grund er et heavyrock band.
Fyrre år senere er D-A-Ds status herhjemme såmænd blot gang på gang cementeret, hvilket i dén grad blev understreget, da 16.000 fans havde løst billet til bandets 40 års fødselsdagsfest i Royal Arena denne fredag.
Og fest blev der fandeme! For fulde flyvende faner og resten i dét hår, nogle af jer stadig er i besiddelse af. Men 25 numre overnæsten to en halv times koncert var nu nok lige i overkanten.
Se, nu er jeg jo godt klar over, at dét, salig Gasolin’ kaldte gøgl og gejl, er en ufravigelig del af D-A-D, men det ændrer altså ikke ved, at mange af de mere eller mindre rituelle cirkusoptrin slår huller i momentum. Som man kunne opleve ved de fremragende klubkoncerter, da bandet fyldte sølle 30 år for ti år siden, kan D-A-D sagtens uden alt det dér.
HELE SVINERIET
Selv om jeg så synes, at der kunne fyres og strammes noget mere op med nogle få kunstgreb, er det svært at bebrejde D-A-D, at de gerne vil give deres fans hele svineriet og mere till, når de fejrer rund fødselsdag.
For fest blev der som nævnt, og selv en irriterende bastung og mudret lyd kunne ikke tørre de svedne grin af de forsamlede fjæs, da den københavnske kvartet i rap rækkefølge lagde fra land med ”Jihad”, ”Evil Twin”, ”1st., 2nd. & 3rd.”, ”Rim Of Hell”, ”Point Of View” og ”The Ghost”.
Så dygtig en sangerinde Jada så i øvrigt er, slog det hul i momentum og lagde en dæmper på festen, da hun gæstede på balladen ”Something Good”. Hun sang sgu’ fremragende, men jeg kunne se på ansigterne omkring mig, at jeg ikke var den eneste, der havde svært ved at se den dybere mening med dét træk.
Alt var dog i første omgang tilgivet, da bassist Stig Pedersen umiddelbart efter introducerede sig selv som gæst, og bandet bragede gennem tre klassikere for kendere, ”Jonnie”, ”Call Of The Wild” og ”Riding With Sue” fra deres 38 år gamle debutalbum.
Siden gik det – som man ynder at fyre den af i den lokale bokseklub – slag i slag, inden betonklodsen i det mareridtsagtige månelandskab, nogle kalder Ørestaden, godt halvanden time inde i koncerten langt om længe for alvor eksploderede i væg-til-væg tøjlesløs begejstring.
PETER
Hér kom nemlig et ekstra trommesæt op gennem gulvet, og bag det sad – for første gang i 25 år – D-A-Ds første trommeslager, Peter Lundholm, og ”Isn’t That Wild?” – jo, gu’ fanden var det dét, og det blev endnu vildere, da Peters efterfølger Laust Sonne under 39 år gamle ”Marlboro Man” blev sænket ned fra loftet (!), og de to nåede at spille en fornøjelig duel, inden D-A-D bankedeuopslidelige ”Bad Craziness” af som kvintet!
Musikalsk var aftenens store oplevelse som så ofte før leadguitarist Jacob ”Cobber” Binzer. Selv efter alle disse år bliver manden bedre og bedre, og denne fredag aften sad hans flotte og ofte ganske originale soli og vignetter lige i det skab, hvor sådan nogle bør residere.
Retfærdigvis bør det nævnes, at de fem numre fra det fine nye album, ”Speed Of Darkness”, fint stod distancen, selv om de så var omgivet af klassikere – ikke mindst den dejligt groovy ”God Prays To Man”, der lå som aftenens første ekstranummer.
Efter denne aften kunne man - med en lettere omskrivning af ordene fra en god kollega på Ekstra Bladet – måske nok godt snarttænke sig en D-A-D koncert med direkte forbilledlig lyd, men man gik dog fra Royal Arena ud i månelandskabet og gav D-A-D den eneste rigtige afskedshilsen på vejen:
Tillykke med de 40, gutter! Bliv I endelig ved. . .
Sætliste:
”Jihad”
”Evil Twin”
”1st. 2nd. & 3rd.”
“Rim Of Hell”,
“Point Of View”
“The Ghost”,
“Soft Dogs”,
“Grow Or Pay”,
“Something Good”,
“Jonnie”,
“Call Of The Wild”,
“Riding With Sue”,
“Speed Of Darkness”,
“Keep That Mother Down”,
“I Won’t Cut My Hair”,
“Reconstrucdead”,
“Everything Glows”,
“Isn’t That Wild”,
“Marlboro Man”,
“Bad Craziness”
Ekstranumre:
“God Prays To Man”,
“Sleeping My Day Away”,
“Laugh’n’a 1/2”
“It’s After Dark”
Fotogalleri
@savas
