Level 42: 40 år med funk, præcision og britisk elegance

Level 42 fejrede “World Machine” i Falkoner Salen

København – 8. november 2025

All Things Live

Anmelder og fotograf Savas Karakaplan

Lørdag aften fyldte de britiske funk- og popveteraner Level 42 Falkoner Salen på Frederiksberg som led i deres World Machine 40th Anniversary Tour. Koncerten begyndte præcist klokken 20 og blev en aften med fokus på musikalitet, samspil og en lyd, der stod skarpt i det akustisk velbalancerede rum.

Jeg, som mangeårig fan, var denne aften forberedt på at kontrollere følelserne for at kunne holde fokus på musikken og levere en objektiv vurdering som vikarierende anmelder for vores oprindelige skribent, der måtte melde afbud på grund af sygdom.

Bandet – Mark King på vokal og bas, Mike Lindup på keyboard og vokal, Pete Ray Biggin på trommer, Sean Freeman på saxofon, Dan Carpenter på trompet og Nicholas Meier på guitar – fremstod sammentømret og fokuseret fra første tone.

Koncerten fulgte albummet World Machine fra 1985. Aftenen begyndte med titelnummeret, hvor bas og trommer satte et roligt og kontrolleret groove. Physical Presence fortsatte i samme teknisk præcise stil, mens Something About You blev aftenens første publikumsmæssige højdepunkt med klar lyd og tydelig vokalstøtte. I Leaving Me Now sænkede bandet tempoet og skabte et melodisk mellemrum, hvor keyboard og vokal stod i centrum. Herefter blev stemningen mere rytmisk med I Sleep on My Heart og It’s Not the Same for Us, hvor blæserne leverede markante indsatser og holdt arrangementerne levende.

Dream Crazy bragte mere energi, og rytmesektionen løftede intensiteten, inden Good Man in a Storm viste bandets kontrol i et nummer med tydeligt hornarbejde. Coup d’État blev spillet med stram præcision og fungerede som et teknisk højdepunkt, før Lying Still afsluttede albummet afdæmpet og kontrolleret.

Efter hoveddelen bevægede koncerten sig gennem bandets øvrige repertoire. To Be With You Again tilføjede en lettere poptone, mens Running in the Family genoplivede energien og fik publikum til at bevæge sig. The Sun Goes Down (Living It Up) fortsatte i samme tempo, og Love Games gav plads til Mark Kings velkendte bas-solo, som udløste bifald fra salen. Starchild og Lessons in Love afrundede hovedsættet med et mere melodisk og samlet udtryk.

Som ekstranumre spillede Level 42 Heaven in My Hands, The Chinese Way og Hot Water. De tre numre fastholdt tempoet, og koncerten blev afsluttet med et stående bifald.

Lyden i Falkoner Salen var balanceret og klar, og scenelyset blev holdt simpelt uden visuelle effekter. Marks vokal bar melodierne gennem aftenen, men med enkelte steder præget af tøven. Musikalsk fremstod bandet rutineret og samspillet, og rytmesektionen stod som koncertens styrke.

Koncerten blev gennemført uden tekniske problemer og sluttede lidt efter halv ti. Publikum forlod salen tilfredse efter en aften, hvor fokus var på spilleteknik og ren lyd frem for sceneshow.

Fotogalleri: