Magdalena Bay’s fortryllende feberdrøm i Store Vega
- for 2 dage siden
- 2 min læsning
Magdalena Bay UK+Europe Tour 2026
Support Allie X
Copenhagen- VEGA
24 feb 2026
Smash!Bang!Pow!
Af Pauline Rand
Foto: Savas
I udsolgte Store Vega spillede Magdalena Bay koncert som led i deres Imaginal Mystery Tour.
Turnéens navn var også en god appetitvækker for hvilken form for koncert, den amerikanske duo ville levere til gæsterne. Hele vejen igennem koncerten, blev vi alle taget fra Vesterbro og direkte ind i Magdalena Bays elektroniske og legende drømmeverden.
Duoen, som består af Mica Tenenbaum og Matthew Lewin, udkom med deres første album i 2019, men deres succes fik for alvor luft under vingerne med deres album Imaginary Disk, som deres turné bygger på. Deres musik består af romantisk og melodisk synthpop, der, ifølge dem selv, kommer "straight from the simulation”, og det var denne simulation, koncertgæsterne blev taget med ind i tirsdag aften.
Scenens udtryk var blevet til en blanding af en mystisk skov og en digitaliseret feberdrøm, hvor hovedelementet var et stort spejl med vinger, der viste 90’er agtige visuals af CD’er, legetøjs-hundehvalpe og den ikoniske Windows XP-baggrund af den grønne mark og blå himmel. Clashet mellem dette digitale udtryk og det mosbeklædte keyboard forsanger
Tenenbaum leverede sporadiske synth-soloer på, indkapsler stemningen i koncertoplevelsen, der hele vejen igennem bevægede sig mellem varme og kulde, det sårbare og det rå, det simple og det forstyrrende.
Tenenbaums stærke vokal skiftede mellem at være lys og fin på “This is the World (I Made It For You)”, til flirtende og legende på “Secrets (Your Fire)”, til dramatisk og stor på “Watching T.V.” og til at levere dybe og uhyggelige skrig, der rungede ud igennem hele salen, på “Tunnel Vision”. Den elektroniske karakter, som Magdalena Bay’s musik har, blev også løftet af et godt live akkompagnement, der stadig gav plads til at numrene kunne udvikle sig og blive mere rå og forvrængede end originalerne.
På trods af Tenenbaums tryllebindende Kate Bush-agtige bevægelser på scenen og hele bandets indlevelse og nærvær, fremstod deres performance meget indøvet, hvilket specielt kom til udtryk i den nærmest ikke-eksisterende interaktion med publikum. Fra Tenenbaum fik vi et hurtigt “Hello Copenhagen” og “Thank you, we love you”, men ellers kørte settet bare derudaf fra sang til sang, uden nogle pauser for hverken at anerkende koncertgæsterne eller introducere nogle af numrene. Publikum virkede dog til at være med dem det meste af vejen. Der blev sunget med på de fleste sange, vajet i takt, når tempoet gik ned og kysset på balkonen.
Selvom det var svært at kede sig med de mange skift i stemningen og lydbilledet, blev man få gange nærmest forpustet og ved de mindre kendte sange virkede det til, at publikum måtte udnytte tiden til at få vejret og sunde sig. Når det var tilfældet, var det dog hurtigt ovre igen, og det meste af tiden havde Tenenbaum og Lewin publikum lige dér, hvor de ville have dem, nemlig transporteret til deres digitale drømmeverden.
Fotogalleri:
