STOP TIDEN

SATURNUS

Copenhell 16 june 23

Anmelder Rune LARSEN

De danske Doom-konger SATURNUS er noget så sjældent som et dansk verdensnavn. Det er vel ikke for meget at sige at de er et større navn ude i verden end i andedammen. Med over 30 år på bagen og 5 studiealbums er Saturnus måske ikke de mest produktive af bands, men til gengæld er hver af deres udgivelser værd at vente på. 

Selvom nogle fans begræder tabet af guitarist Rune Stiassny, så bliver der også jublet over tilkomsten af de 2 nye guitarister Indee og Jules fra henholdsvis England og Spanien. De har afgjort tilføjet en ny dimension til SATURNUS. Udover at have givet bandets line-up en international profil, så er de måske mere klassisk heavy skolet og det skinner igennem på især den nyeste plade "The storm within" . Med igen er også Mika Filborne på keayboard, som er tilbagevendt til bandet efter nogle års pause, og det er et kærkomment gensyn og genhør.. Line uppen fuldendes af de 2 original medlemmer, forsanger Thomas A.G og bassist Brian Hansen, der støttes af Henrik Glass på trommer.

SATURNUS gæstede sidst Copenhell i 2013 på pandemonium scenen hvor de gav en forrygende koncert i høj sol, så det skulle blive spændende at se dem på samme scene, omend den har fået vokseværk, i mørke, hvor de altså gør sig bedst.

Mørket klædte bestemt de sortklædte herrer og da storskærmene var blevet pillet ned på grund af uheld tidligere på dagen, jå så var alles øjne rettet mod scenen som de fyldte godt ud.

3 sange fra den nye plade fik vi, og det er jo ikke mindst fordi at den nye plade netop blev udgivet denne dag. "the Storm within" åbnede. Super tung som vi kender SATURNUS.

"Breathe new life", som vel kan betegnes som "en af de hurtige", fik vi også. En herlig fængende drone-guitar lå som et gennemgående tema nummeret igennem. Den har klart potentiale som en ny SATURNUS klassiker.

Lyden var god og Thomas AG's dybe growl nåede helt ud i de bagerste rækker. Lige så ondt det lyder når han growler, lige så fløjlsblødt lyder det når han taler i numrene, som jo er et af bandets varemærker.

Koncerten blev dedikeret til guitarist Julio's far, som døde få dage forinden. En smuk gestus.

Det tredje nye nummer "The Calling" kan man egentlig godt betegne som Pop-Doom. Super catchy guitar fra Indee, og mindeværdigt omkvæd. Måske det mest kommercielle nummer vi har hørt fra doom kongerne nogensinde, og det er ikke ment dårligt. Personligt synes jeg det er befriende, at alt ikke kører i samme skure. SATURNUS dna'et er stadig intakt over hele linjen.

Her står mange gamle fans måske af, men mon ikke også mange nye kommer til.

Udover de 3 nye numre så fik vi klassiske indslag som den smukke "I long" , "Forest of insomnia" og selvfølgelig den heldigvis uundgåelige basker "Christ goodbye" som stadig efter 27 år lyder ligeså fed som dengang og et SATURNUS show kan ikke afsluttes uden den.

Og pludselig var det slut ? der var gået en time, og med de lange numre SATURNUS har, var man jo først lige kommet i stemning og ind i universet.

Det er faktisk det eneste malurt i bægeret jeg kan finde der. Stemmer omkring mig mente der blev "jammet" lidt for meget over de ikoniske leads i de gamle numre, men det generede ikke mig synderligt.

Men kære Copenhell, smid lige en halv time ekstra på næste gang. det er jo trods alt kun 2 numre til.

Sætliste.

The Storm Within' Empty Handed. Forest of Insomnia Breathe New Life I Long. The Calling. Christ Goodbye