top of page
Søg

TOOL ‘IN CONCERT


ROYAL ARENA (Fuldt siddende koncert)

LØRDAG 23. APRIL 2022


Support: Brass Against


Billetpriser: PL1 800,- / PL2 645,- / PL3 555 / PL4 455 kr. + gebyr

Max 6 billetter per køb

Billetsalget starter fredag 1. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk


Det amerikanske heavy-prog kultband TOOL vender tilbage til Danmark!



Et af de mægtigste bands på metalscenen pt, tager endelig på turné igen. Det svært populære band TOOL er ikke kendt for at spille mange koncerter, så det er med stor glæde, at vi kan præsentere bandet på deres europæiske tournéstart i Royal Arena i København lørdag 23. april 2022.


“Let’s finish what we started. Shall we?” – Maynard James Keenan




Titlen på touren er Tool ’In Concert’, og koncerten er for et fuldt siddende publikum, så man kan se frem til en visuel og sonisk oplevelse af de helt store. Vi tør godt sige, at TOOls live optrædener er tæt på perfektion.


“It is with great pleasure I get to announce our return to the road,” udtaler Danny Carey. “These past 18 months have been trying to say the least but from great trials come great lessons and great rewards. We are genuinely looking forward to sharing them with you.”


Bandet har kun gæstet Danmark tre gange i dette årtusinde: Roskilde Festival i 2001 og 2006, og COPENHELL i 2019, og er en af de absolutte sværvægtere på den internationale rock- og metalscene og dét band, COPENHELLs publikum har efterspurgt mest gennem årene.

De excentriske amerikanere har udgivet fem albummer i løbet af 25 år, og har formået at etablere sig som et af de største og mest unikke rock- og metalbands nogensinde. Og med god grund, for intellekt og følelser smelter sammen på ufatteligt højt niveau i deres unikke lyd og fascinerende univers.

TOOLs progressive, eksperimenterende musik ligger og vibrerer midt i spændingsfeltet mellem rock og metal. Den hviler på en overlegen kombination af kompleks rytmik, knusende hårde riffs og suveræn sangskrivning, hvor alt smelter sammen i en højere enhed. Frontmand Maynard James Keenans musikalske univers er uden sidestykke, og nok derfor de er et af scenens største.


Fear Inoculum (http://smarturl.it/TOOLFIa) udkom i august 2019, 13 år efter ’10.000 Days’ fra 2006. Albummet debuterede i toppen af talrige landes hitlister, og smadrede salgs- og radio rekorder samtidig med stor kritikerros. NME gav albummet fem stjerner og skrev at det er “…so much more than just an album,” The Guardian udråbte albummet til “a legacy album,” Visions kaldte de ti tracks for “a perfect version of a TOOL record” og Kerrang! sagde “TOOL go beyond their own frontiers...”


TOOL tourplan:

lø 23 apr-22 Denmark Copenhagen Royal Arena

ma 25 apr-22 Norway Oslo Spektrum

ti 26 apr-22 Sweden Stockholm

to 28 apr-22 Germany Hamburg Barclaycard Arena

fr 29 apr-22 Germany Frankfurt Festhalle

ma 02 maj-22 UK Manchester AO Arena

on 04 maj-22 UK Birmingham Resorts World Arena

fr 06 maj-22 Ireland Dublin 3Arena

ma 09 maj-22 UK London The O2

to 12 maj-22 France Paris Accor Arnea

fr 13 maj-22 Belgium Antwerp Sportpaleis

sø 15 maj-22 Germany Berlin Mercedes-Benz Arena

ti 17 maj-22 Germany Cologne Lanxess Arena

to 19 maj-22 Netherlands Amsterdam Ziggo Dome

lø 21 maj-22 Poland Krakow Tauron Arena

ma 23 maj-22 Czech Republic Prague O2 Arena

ti 24 maj-22 Hungary Budapest Budapest Arena

Toolband.com

YouTube.com/Toolmusic

Instagram.com/Toolmusic

Facebook.com/Toolmusic

Twitter.com/Tool


TOOL blev dannet i 1990. og har udgivet 5 studiealbums:Undertow (1993), Ænima (1996), Lateralus (2001),10,000 Days (2006), og Fear Inoculum (2019); to EPer: 72826 (1991) og Opiate (1992), og limited-edition boxset Salival (2000). Bandet har vundet fire GRAMMY Awards®: Best Metal Performance (1998, “Ænima”), Best Metal Performance (2002, “Schism”), Best Recording Package (2007, 10,000 Days) og Best Metal Performance (2020, “7empest”). TOOL er Danny Carey (trommer), Justin Chancellor (bas), Adam Jones (guitar) and Maynard James Keenan (vocals).





bottom of page