VANIR - Copenhagen Metalfest
12-14 september 2024 , Amager Bio
Af Pelle Johansen
foto : Leyla Tunali

Bortset fra et Dannebrogsflag som vi nok skal vende tilbage til, er Vanir et band med utroligt få dikkedarer. Ingen blod, vindmaskiner, ringbrynjer eller sværd (ikke at der dog er noget galt med det). Bare en flok mænd i t-shirts og deres musik. Vanir er metal fremført som var det 1994.
Koncerten var en god blanding af nyt og gammelt hvor ca. hvert andet nummer var fra bandets nyeste udgivelse Epitome. Der lægges ud med det ældre nummer ”Day of Reek”, før vi går over til bangeren ”One Man Army” Et af de absolut bedste på Vanirs nyest udgivelse.
Det Vanirske tekstunivers er primært krig, vikinger og Danmarkshistorie. I det hele taget spiller nationalfølelsen en stor rolle for Vanir, som vanen tro også denne dag har Dannebrog med på scenen som bandets sidste medlem. Det gøres dog fuldstændig klart fra forsangerens side at kærligheden til vores flag trods bandets tekster ikke skal tolkes ind i en politisk dagsorden da flagets symbolik med forsanger Martin Rubinis ord ikke ”bør defineres af politikere”.
Krigstemaet understreges yderligere ved koncertens afslutning. Aftenens næstsidste nummer ”Call to arms” introduceres som en hyldest til det kæmpende Ukraine og nummeret ”TwistingThe Knife” omhandler massakren på den svenske adel i 1520 bedre kendt som det stockholmske blodbad.
Publikum er med så langt at knyttede hænder rejses og bifald gives men af en eller anden grund er denne anmelder gået glip af det memo der åbenbart forbyder moshpits før mørkets frembrud, hvilket lader til at være den bedste forklaring på publikums manglede lyst til at gå amok. I hvert fald virker det gennemgående tema til koncerterne på Copenhagen Metal fest i det tidsrum, hvor fredag eftermiddag endnu ikke er blevet til fredag aften netop at være manglen på amok. Dette skal dog ikke ligge Vanir til last, og forhåbentlig vil publikum nå op i et højere gear som aftenen skrider frem og indtagelsen af fadøl bliver højere.
Det er ikke nødvendigvis er noget i vejen med at rende rundt med Dannebrog på scenen, og vise det frem for publikum som et trofæ taget fra en fjende i krig. Det er heller ikke fordi der som sådan er noget galt med at synge sange om krig, vikinger, det stockholmske blodbad og den ukrainske frihedskamp. Når man putter det hele sammen i en enkelt feltration, og blander det sammen kan man dog godt risikere at stå tilbage med noget der er lidt ja.. cringe, eller på godt dansk som Vanir nok vil foretrække - tå krummende. Overraskende nok er det dogalligevel ikke det indtryk man står tilbage med. Blandingen af forsanger Martin Rubinis karisma og musikkens evne til at tale for sig selv gør at man kan acceptere det Vanirske tekstunivers og lade sig rive med af bandets begejstring for nationale symboler, krig og historie. Det er simpelthen troværdigt.Bandets kærlighed til Danmark opleves fuldstændig ægte og kan føles helt fra scenekanten til de allerbagerste rækker.
Setlist
day of reck
One Man Army
MCCXIX
Wood Iron and Will
see the dragon
Dødsfærd
Blood Eagle
Call to Arms
Twisting the Knife